Minister i samråd om inklusion:
Tesfaye ønsker bedre inklusion i den almene folkeskole uden topstyring

I dag går rekordmange børn i skole i et specialtilbud. Specialområdet er gået fra at udgøre 23,3 til 26,9 pct. af folkeskoleudgifterne mellem 2019 og 2024. Med andre ord går hver fjerde krone altså til specialområdet, skriver DR. 

Det presser kommunernes økonomi, for de specialiserede tilbud koster rigtig mange penge. Nu vil kommuner skrue op for inklusionen i en sådan grad, at alle børn, uanset diagnoser, udfordringer eller handicap - som udgangspunkt - skal starte i folkeskolen. Det gælder blandt andet Odder, Helsingør og Randers Kommuner.

I dag skulle undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) stå skoleret i samråd om, hvordan han ville sikre en succesfuld inklusion. 

Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg anmodede ministeren om at redegøre for, hvordan flere børn kan inkluderes i den almene undervisning i folkeskolen, uden at det blot bliver en spareøvelse. 

Undgå topstyring 

Medlem af Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg og bag samrådsspørgsmålene er Sigurd Agersnap (SF), som indledte med at påpege de udfordringer, som folkeskolereformen i 2012 førte med sig.

Dengang blev mange børn flyttet fra specialtilbud til almenundervisningen uden de nødvendige ressourcer og støtteforanstaltninger, hvilket betød, at mange senere måtte vende tilbage til specialtilbuddene, fastslog han. 

Sigurd Agersnap fremhævede da også, at toneangivende forskere har kaldt reformen for mislykket, og at tidligere børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har erkendt, at reformen gjorde mere skade end gavn. Han spurgte derfor ministeren, hvordan man vil sikre, at den nuværende indsats ikke gentager de samme fejl.

- Inklusionsloven fra 2012 var ikke en total fiasko. Vi lykkedes med nogle ting, f.eks at flere elever var blevet en del af almenundervisningen, sagde ministeren. 

Da understregede ministeren også, at regeringen ikke vil gentage en topstyret tilgang, men i stedet sikre at forandringen sker løbende og i samarbejde med skoler, lærere og forældre.

Han pegede på, at elever på specialskoler i gennemsnit har højere fravær og klarer sig dårligere i uddannelsessystemet, hvilket er en væsentlig grund til, at regeringen ønsker at inkludere flere elever i den almene skolegang.

Hvor er den hjælpende hånd?

Tidligere i dag udtalte ekspert i folkeskoleområdet Andreas Rasch-Christiansen sig om emnet til DR. I den forbindelse omtalte han behovet for, at der kigges på at forbedre de fysiske rammer, hvis inklusionen skal være succesfuld.

- Der er mange ældre skolebyggerier, som er rigtig charmerende, og som spillede en ganske glimrende rolle i den tid, de blev bygget. Men i forhold til den opgave vi står over for nu, så kræver det nogle andre fysiske omgivelser, siger han til mediet. 

Det var også et spørgsmål, der gik igen på tværs af mikrofonerne til dagens samråd. Sigurd Agersnap spurgte her ministeren, hvordan regeringen konkret vil støtte skolerne i at skabe bedre inklusionsforhold.

- Ministeren snakker meget om målet om at inkludere flere, men ikke om midlerne til at komme derhen. Her er de fysiske rammer afgørende for, at det lykkes. Hvor er den hjælpende hånd fra regeringen og ministeren til at omdanne de fysiske rammer?, spurgte Sigurd Agersnap. 

Men Mattias Tesfaye meldte sig hurtigt uenig med Sigurd Agersnaps udmelding og refererede til den ekspertgruppe, som ministeren sidste år nedsatte, der skal komme med anbefalinger til regler på inklusions- og specialundervisningsområdet. 

- Jeg synes ikke, at vi kun taler om målet. Jeg har store forventninger til ekspertgruppen. Her har jeg selv fidus til, at vi får en specialpædagogisk overbygning til folkeskolelærere, sagde han og påpegede yderligere, at der sidste år blev der afsat et større milliardbeløb til at skabe bedre faglokaler i folkeskolen i løbet af 2025, 2026 og 2027.

- Det er her op til kommunerne at prioritere det, sagde han. 

Ministeren oplyste til dagens samråd, at ekspertgruppens anbefalinger lander inden længe.