En tidligere centralt placeret medarbejder i Skat, fortæller nu til DR, at det ikke kommer bag på ham, at der er sket milliardsvindel med Skat:
- Der var en ladeport og den var åben. Hele tiden, siger Laurits Cramer, der indtil udgangen af 2013 arbejdede som chefkonsulent i Skats center for udbytteskat, til DR Nyheder.
Han blev pensioneret året før, at svindlen med udbytteskat for 6,2 milliarder skattekroner for alvor tog fart i 2014. Skat anmeldte i slutningen af august svindel for 6,2 milliarder, der er foregået i perioden fra 2012-2015.
Her kom det frem, at et netværk af over 100 udenlandske selskaber, i årevis har krævet refusion af udbytteskat på baggrund af forfalsket dokumentation, og derved har drænet statskassen for over seks milliarder kroner.
Ifølge Laurits Cramer kan svindlen forklares med, at medarbejderne i Skat handlede i blinde, selvom de i årevis advarede deres chefer om, at der var kæmpe problemer med kontrollen.
Let at forfalske
Et af problemerne, bestod i, at medarbejderne, der skulle udbetale skatterefusionerne, ikke vidste, hvordan stemplerne fra udenlandske skattemyndigheder skulle se ud.
- Hvis de sendte os to stykker papir, så fik de pengene. Hvis det havde et stempel fra noget, der kunne se ud til at være et skattevæsen, og hvis der var en udbyttenota, siger Laurits Cramer.
Den store fejl bestod i, at udbyttenota og stempler fra de udenlandske skattevæsener var ganske lette at forfalske, mener Laurits Cramer.
Den tidligere chefkonsulent fortæller også, at der kun var ganske få medarbejdere til at behandle de tusindvis af ansøgninger om at få skattekroner refunderet.
Skat vil over for Ritzau ikke svare på kritikken, men henviser til en undersøgelse af sagen, der ventes færdig om nogle uger.
- Skat imødeser Intern Revisions undersøgelse og ønsker ikke at bidrage med yderligere detaljer omkring arbejdet med refusionsudbetalinger af udbytteskatter, før undersøgelsen er færdig, skriver Skat i en mail til Ritzau.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.