Sådan lyder en del af en pressemeddelelse fra Tinglysningsretten, der i et par måneder har bøvlet med indkøring af Digital Tinglysning.
- Selvom en overgangsfase var forventet, må vi være ærlige og sige, at det har overrasket, hvor store gener der i denne periode har været for vores brugere. Derfor arbejder vi også på højtryk for at løse de problemer, der fortsat er og opstår, siger Tinglysningsrettens præsident Søren Sørup Hansen.
Disse overgangsvanskeligheder har ifølge Tinglysningsretten desværre betydet, at der i nogle tilfælde har været længere sagsbehandlingstider, end før tinglysningen blev digital.
De fleste problemer er løbende blevet løst i takt med, at de er opstået:
- Den lange ventetid i Tinglysningsrettens hotline er blevet halveret,
- Sagsbehandlingstiden på registrering af papirfuldmagter er skåret ned fra en måned til fem dage,
- Flere og flere ekspeditioner sker helt automatisk.
Tinglysningsretten vurderer, at systemet fungerer efter hensigten efter årsskiftet. Der vil dog stadig - helt som forventet - være sagstyper, der ikke kan automatiseres og kræver omfattende sagsbehandling, hvorfor der må forventes lange ekspeditionstider i denne type sager helt som i det gamle system.
Et tredje område, der har frustreret mange brugere, har været ventetiden i Tinglysningsrettens hotline. I september og oktober har der i perioder været over en times ventetid i Tinglysningsrettens hotline. En målrettet indsats har imidlertid betydet, at ventetiden inden for de seneste tre uger er blevet halveret. Ventetiden er stadig for lang, og der arbejdes derfor fortsat på at nedbringe ventetiden yderligere.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.