Arbejdsmiljøloven stiller krav, der indebærer kortlægning, prioritering og udarbejdelse af handlingsplaner for det psykiske arbejdsmiljø. I forlængelse heraf har Arbejdstilsynet,
Branchearbejdsmiljørådene, arbejdsmarkedets parter og arbejdsmiljørådgivere udarbejdet stakkevis af metoder, værktøjer, håndbøger og andet som skal hjælpe virksomhederne med at få styr på det psykiske arbejdsmiljø. Dertil kommer et mindst lige så stort udbud af hjælpemidler fra human ressource området. Her har man de seneste år også opdaget, at psykisk arbejdsmiljø (med betegnelsen trivsel) er et helt afgørende element i den velfungerende offentlige eller private virksomhed.
Aldrig er menneskets trivsel blevet prioriteret så højt i både strategi og drift som i disse år. Men en høj prioritet er desværre ikke nok til at opnå de ønskede resultater. Det svært for ledere og medarbejdere at styre gennem den tætte jungle af tilbud om forbedringsmetoder, og der er overraskende lille viden om hvordan de mange gode forslag virker.
Der er også en lang række parallelle og undertiden konkurrerende metoder af mere eller mindre seriøs karakter, som gør krav på at være grundlaget for det bedste arbejdsmiljø.
Nu er der udkommet to bøger, som hver på sin måde giver et godt og overordnet billede af mangfoldigheden på området arbejdsmiljø og samtidig giver inspiration til de, der vil arbejde velovervejet med denne grundlæggende forudsætning for at skabe resultater.
Begge bøger bygger på en meget stærk kombination af forskning og praksis. Der er hermed mulighed for at få en solid og enestående viden om arbejdsmiljøets betydning i danske virksomheder, offentlige som private, og for at opnå indsigt i, hvad der har virket positivt på udviklingen. Og i begge bøger lægges stor vægt på helhedsperspektivet.
Læs anmeldelserne af de to bøger ved at følge link i bunden af denne artikel!
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.