Der er tale om to meget forskellige, men hver især komplette koncepter til at løse opgaven at gøre Herning bymidte flot og levende med en stærk identitet ved at udvikle torve, pladser, gågader og velkomstarealer. Forslagene belønnes med hver 275.000 kr.
Også tredjepladsen blev delt af to vindere. Her var der tale om spændende delprojekter, udarbejdet af henholdsvis 1:1 Landskab og fem studerende på Landbohøjskolen i København. Deres forslag belønnes med hver 75.000 kr.
40 tegnestuer deltog.
Medinaen
Forslaget fra Schønherr Landskab KS foreslår, at hele bykernen med torve, pladser, gågader og velkomstarealer omkranses af en kæmpemæssig slank, rektangulær ’superstructure’ højt over byen båret af søjler, der definerer byens hjerte ved at omkranse hele bymidten. En svævende beboelig bymur, der refererer tilbage til det traditionelle mellemøstlige handelscentrum, medinaen.
Set fra det åbne land og fra vejnettet vil medinaen kunne ses som en gigantisk markering af Hernings bymidte – og den vil i øvrigt også være synlig fra rummet!
Inde i bymidten foreslår Schønherr en bymæssig fortætning som værn mod den tømning for liv, som kan blive et resultat af den kraftige udbygning af Hernings forstæder. Denne bymæssige fortætning kan synliggøre byens identitet og sikre genskabelsen af liv og mening i byens hjerte.
Hedens grønne lunge
Også Metopos aps vinderprojekt foreslår byfortætning med mange nye boliger for borgere i alle aldre i bymidten. Projektets bærende idé er, som titlen antyder bæredygtighed, hvor træer, græs og et væld af planter overalt skal spille en vigtig rolle for forbedring af klimaet; for rensning af luft, jord og vand, for kloaksystemer - og hvor menneskers trivsel og oplevelsesmuligheder er endemålet.
Hensigten er at skabe en grøn by, hvor indbyggere og besøgende kan nyde et væld af farverige planter i sol og skygge, friskere luft, mindre forurening, renere vand og færre oversvømmede kældre. Og samtidig skal Herning være et udstillingsvindue for, hvordan man kan byomdanne grønt, tæt, levende og miljørigtigt, så Herning bliver et internationalt pejlemærke i enhver diskussion om bymiljø.
Vinderprojektet tager samtidig højde for, at Danmark bliver varmere og tørrere, men med voldsommere regnskyl. Samt at byer i sig selv er en væsentlig kilde til udledning af drivhusgasser. Det skal modvirkes ved bl.a. at mindske behovet for biltrafik ved at gøre byen mere kompakt.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.