ODENSE: Tre ansatte fra et bosted i Odense er blevet fyret som følge af en sag om en kvindelig beboers død.
Det skriver TV2 Fyn, og Odense Kommune bekræfter over for Ritzau, at tre medarbejdere er blevet afskediget.
Ifølge TV2 Fyn valgte personalet på botilbuddet - trods klare retningslinjer - ad flere omgange i ugen op til kvindens død 20. maj ikke at kontakte stedets læge.
Den 50-årige kvinde blev fundet død af sin mor i maj. Personalet havde havde i ugen op til kvindens død to gange registreret, at hun havde det dårligt, men undlod alligevel i klar modstrid med retningslinjerne at kontakte stedets læge.
Kvindens symptomer, som personalet beskrev dem i journalen, tilsiger ellers, at man straks skal kontakte en læge, skriver TV2 Fyn, og det er ifølge tv-stationen på baggrund af denne sag, at tre medarbejdere på bostedet er blevet afskediget.
- Der ikke nogen forklaring eller nogen undskyldning for ikke at agere på de her ting. Hvorfor de ikke har gjort det, har jeg ikke kunnet få noget svar på, siger Odense Kommunes ældrechef Kim Bøg-Jensen til TV2 Fyn.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.