Skat har en formodning om, at svindlen med udbytteskat løber op i 9,1 mia. kr. Svindlen har ellers tidligere været opgjort til 6,2 mia. kr., men nu meddeler Skat i en pressemeddelelse, at svindlen samlet kan løbe op i hele 9,1 mia. kr.
I oktober kom det frem, at Statsadvokaturen for Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) - også kaldet Bagmandspolitiet - beslaglade 1,7 mia. kr. på udenlandske bankkonti i England. Skat oplyser desuden i pressemeddelelsen, at svindlen endnu ikke er fuldt afdækket, og at det derfor ikke kan udelukkes, at det samlede svindelbeløb bliver endnu højere.
Jim Sørensen, indsatsdirektør i Skat, understreger, at der er ekstra fokus på udbytteområdet, at Skat lige nu er i gang med 27.000 anmodninger om udbytterefusion og indfører nye fremadrettede processer, som helt klart minimerer risikoen for uberettigede refusioner. Den detaljerede gennemgang forventes færdig inden sommerferien.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.