Udgifterne stikker af – løsningen gemmer sig i data, mener ekspert

Selvom kommunerne har brugt færre penge på service end de har budgetteret med, bliver udgifterne på det specialiserede socialområde ved med at vokse. På voksenområdet er budgetterne overskredet med 2,1 pct. og på børne- og ungeområdet med 6,9 pct. 

Netop de stigende udgifter på det specialiserede socialområde er et emne, man samles om på KL's Social- og Sundhedspolitiske Forum, som starter i dag, torsdag, og varer to dage. 

Spørger man Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, er der kun én ting, der kan føre til bedre økonomistyring indenfor det specialiserede socialområde:

- Der er i min optik kun én rigtig og fornuftig vej at gå, og det er at analysere sin data bedre, siger Per Nikolaj Bukh til DK Nyt.

Per Nikolaj Bukh fortæller, at flere kommuner allerede er i gang med at kigge deres data igennem, mens der er nogen, der kun lige er begyndt. Fælles for alle kommunerne er dog, at der ifølge professoren er plads til at gøre det væsentligt bedre.

- Når man ser på en udgiftsstigning, kan der jo være mange årsager til stigningen, og hvis du ikke kender årsagen, så kan du ikke gøre noget ved det, siger han. 

Derfor mener eksperten, at det er vigtigt, at man ikke bare kigger på de overordnede linjer, men dykker helt ned i detaljerne i den enkelte kommune: 

Løsningerne findes i detaljerne

- Man er nødt til at tage fat på det helt grundlæggende, individbaserede data. Man skal have styr på, hvilke ydelser de enkelte borgere modtager, i hvilke måneder de modtager dem og hvad de koster. Man skal følge de samlede udgifter på den enkelte borger, fortæller Per Nikolaj Bukh. 

Han forklarer, at mængden af årsborgere ganget med timesprisen for at hjælpe borgenerne, svarer til ens udgifter, og når man kender de tal, så er det tid til at regne baglæns:

- Man skal spørge sige selv, hvorfor ændrer vores samlede antal timer sig? Er det fordi der kommer flere borgere? Er det fordi, tyngden på borgerne ændrer sig? Hvorfor ændrer prisen sig? Er det vores interne timer, der ændrer sig, eller er det, fordi vi bruger flere eksterne leverandører?, forklarer han og fortsætter. 

- Man skal altså ikke bare kigge på, om priserne er steget eller om vi leverer flere timer end tidligere. Vi skal ned og se på, hvordan det er sammensat på de enkelte borgere, og dermed hvordan man som kommune afviger fra andre kommuners mønstre.

Ifølge Per Nikolaj Bukh er det i detaljerne, at nogle at løsningerne gemmer sig. For eksempel finder man måske ud af, at man som kommune bruger væsentligt flere år på at afslutte en borger. Eller at man har mange borgere, som får en ret lav mænge støtte, som måske helt kan afsluttes. 

- Hvis man har en prisstigning på bostøtte eller opholdssteder, så opdager man måske, at man især bruger mange private opholdssteder, fordi man er løbet tør for kommunale pladser. Hvis de private opholdssteder er 20 pct. dyrere, er der ikke noget underligt i at gennemsnitsomkostningerne stiger. Så skal man måske kigge på, hvordan man får flere kommunale pladser. 

Per Nikolaj Bukh advarer imod at acceptere forenklede forklaringer på problemet:

- Der er altid nogle forklaringer på, hvorfor udgifterne ændrer sig, og der skal man typisk ned i de helt konkrete detaljer. Man kan jo ikke bare læne sig tilbage og sige, at det er også for dårligt, at det er blevet så dyrt. Man er nødt til at forholde sig til, hvad man så har af alternativer, siger han og fortsætter.

- Det svarer til, at du konstaterer, at oksemørbrad er blevet utroligt dyrt og at det har du ikke råd til længere, og så fortsætter du med at købe oksemørbrad.