dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Foto: Valdemar Jørgensen, Polfoto.

Udskudt havmøllepark skaber lokal ærgrelse

Udskydelsen af havmølleparken, Kriegers Flak, vækker frustration i Vordingborg og Guldborgsund, hvor man har sat næsen op efter lokale arbejdspladser
19. JUN 2014 9.20

Færre kystnære havmøller og to års forsinkelse på Danmarks største havmøllepark, Kriegers Flak, der skal forbinde dansk og tysk elnet og øge forsyningssikkerheden. Sådan ser et par af initiativerne i regeringens og Venstres fremlagte rammeplan for vækstpakken 2014 ud. Udskydelsen af havmølleparken, der oprindeligt skulle være sat i gang inden 2020, sker for derimod at kunne lette energiafgifterne for erhvervslivet og styrke virksomhedernes konkurrenceevne, lyder begrundelsen fra partierne bag vækstpakken.

Men i nogle dele af det lokalpolitiske landskab er der ærgrelse.

- Jeg har en fornemmelse af - når jeg lytter rundt omkring - at Kriegers Flak aldrig bliver til noget. Og derfor ser jeg meget gerne, at man nu tager klart bestik af situationen og giver en tydelig melding, så vi ikke forgæves bruger mange kræfter på uddannelse og så videre. Nu må man sgu beslutte sig for, hvilken vej man vil, siger John Brædder (Guldborgsundlisten), der er borgmester i Guldborgsund, til dk-teknik.

Allerede i april måned i år stod det klart, at Energiforliget fra 2012, der blev indgået af alle Folketingets partier på nær Liberal Alliance, skulle åbnes og genforhandles. Siden da har usikkerheden rumsteret, fortæller John Brædder.

- Jeg havde godt frygtet at man ville udsætte Kriegers Flak i forbindelse med de her forhandlinger om energiafgifter. Og set i lyset af, at danske virksomheder så forhåbentlig bliver mere konkurrencedygtige som følge af lavere afgifter, synes jeg det er en okay beslutning, tilføjer han.

Kort efter den energipolitiske aftale faldt på plads i 2012, gik Guldborgsund og Vordingborg kommuner sammen - i samarbejde med Offshore Center Danmark - om at udbyde et uddannelsesforløb for lokale håndværksvirksomheder indenfor offshore-sektoren. Tanken var at ruste virksomhederne til at kunne byde på underleverandøropgaver ved etablering af havvindmølleparken og udvikling af Klintholm Havn, som er servicehavn for det kommende kæmpebyggeri.

Abonnenter kan læse hele historien på dk-teknik

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/udskudt-havmoellepark-skaber-lokal-aergrelse

GDPR