Uenige kommuner: "Systemet er fucked"

Uddannelser, udflytning af offentlige arbejdspladser, selskabsskatter, ejendomsvurderinger, service- og anlægsrammer osv. Listen er lang, når kommunerne skal komme med deres syn på, hvilke problemer det nuværende udligningssystem har.

På Landdistrikternes Fællesråds topmøde om den kommende udligningsreform blev flere forslag og ønsker lagt på bordet fra de ca. 40 kommuner, som var repræsenteret.

Der blev i løbet af dagen talt om, hvordan det er mere profitabelt at have mange unge i alderen 20-24 år og færre børn og ældre, og hvordan en række kommuner vest for København stadig har gavn af nogle konkrete parametre, som blev indført, da hovedstadsudligningen blev afskaffet.

Skanderborgs borgmester Frands Fischer (S) påpegede, hvordan disse faktorer deler kommunerne i tre grupper.

- Hvis man skulle skære den lidt skarpt, vil jeg påstå, at der kun er tre forskellige holdninger til, hvordan udligningen ser ud. De store kommuner med større uddannelsesinstitutioner som Aarhus og København og i mindre grad Odense og Aalborg er en klynge, som har en holdning. Så er der en gruppe af kommuner, som ligger vest for København, der har en holdning, og så er vi resten, sagde han og understregede dog, at alle kommuner er enige om, at der skal ske forandringer.

- Det kan godt være, at der er flere ting, der kan skille os ad, men jeg synes, at vi skal prøve at stå sammen på en måde, som vi nok ikke har gjort før, sluttede han.

Det var dog ikke alle i lokalet, der var enige i, at kommunerne vest for København har en tydelig fordel i det nuværende system.

Ishøj Kommune er ikke en del af Landdistrikternes Fællesråd, men var alligevel mødt op i form af borgmester Merete Amdisen (S), som påpegede Ishøjs unikke udfordringer.

- Der er blevet refereret til vestegnen som nogle, der vinder. Vi bor 24.000 borgere i Ishøj, så vi er en forholdsvis lille kommune. 46 pct. af vores borgere har anden etnisk baggrund end dansk. Det betyder, at vi løser opgaver, som ikke kan sammenlignes med opgaver i mange andre kommuner. Og det er rimeligt, at det også er en del af udligningen, sagde hun og fortsatte:

- 50 pct. af kommunens boliger er almene boliger, og 70 pct. af dem er underlagt skærpede kriterier på grund af parallelsamfund. Mange borgere med en anden kulturel baggrund flytter til kommunen, fordi de føler sig godt tilpasse og godt taget imod. Lad være med at være misundelige på, at vi får mange penge fra jer, sluttede hun.

Væsentlige mangler

På dagens møde fremlagde Kurt Houlberg, forsker hos Vive, flere af de udfordringer, der er med den måde, udligningssystemet er sat sammen på.

Han påpegede blandt andet udfordringerne med stordriftsfordele og smådriftsulemper. Derudover pegede han også på, at det kunne være relevant at kigge ind i fremtiden og tænke miljø og klima med i et kommende udligningssystem, da nogle kommuner rammes økonomisk hårdere af stormflods- og kystsikring.

- Jeg har ikke nogle konkrete forslag til, hvordan det skal arbejdes ind i udligningssystemet, men det er problemer, som rammer kommunerne meget skævt. Jeg synes, at det er en væsentlig mangel, og den vil antageligvis blive mere betydelig de kommende år, sagde han.

Udover konkrete forslag og generelle uenigheder blev der også talt om at genindføre grundtilskuddet, som tidligere har været en positiv hjælpende hånd for mindre kommuner.

Og der var bred enighed om, at det nuværende system er langt fra retfærdigt.

- Jeg synes, at systemet er fucked. Når man kigger på tallene, så har 26 af kommunerne ikke kunnet bruge den serviceramme, der er til rådighed. Der er et finansieringsproblem. Det her ender med, at det kommunale Danmark bryder sammen. Vi er nødt til at have en buffer på toppen til at fordele kortsigtet. Systemet er uretfærdigt og dumt og skaber en evig krig kommunerne imellem, men også mellem kommunerne og staten, sagde Gentoftes borgmester Michael Fenger (K).