KL:
Uklog politisk tilgang at spare milliarder på beskæftigelsesindsatsen

Nedlæggelse af jobcentrene, færre proceskrav og en besparelse på tre mia. kr. er nogle af de ting, som regeringen lægger op til i deres nye reform af beskæftigelsesområdet. Selvom dele af det i store træk læner sig op ad kommunernes ønsker, har besparelsen aldrig været ønskværdig, siger Steen Christiansen (S), formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg.

- Jeg synes, at det er en uklog politisk tilgang at have, fordi det er ikke altid, at det, man beslutter sig for politisk, svarer til det, der sker ude i virkeligheden. Man kan ikke dokumentere, at der er en én-til-én relation mellem beslutningen om at reducere med tre mia. kr. og så det, at man afskaffer proceskrav, samtaler og flueben med videre, siger han til DK Nyt.

Egentlig finder formanden det underligt, at der overhovedet skal spares, når man kigger på resultaterne af den danske beskæftigelsesindsats.

- Det er trettende år i træk, at vi er de bedste i Europa til at få folk i arbejde; aldrig har der været så få på kontakthjælp; og ni ud af ti virksomheder er tilfredse med det, de oplever i jobcentrene, siger han. 

Også tidligere formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, Peter Rahbæk Juel (S), har sagt, at hvis man skærer i indsatser, der virker, kan det blive verdens dyreste tre milliarder. 

Kan blive problematisk

At skulle omstille et helt beskæftigelsessystem bliver en meget stor udfordring, pointerer Steen Christiansen, særligt når man går fra et så centralstyret system til at fritsætte kommunerne.

- Det er jo procedurerne og hele den måde vi arbejder på. Det er også derfor, at vi fra kommunernes side advarer mod at gennemføre den her besparelse på tre mia. kr. i det omfang, som man har tænkt sig at gøre. Det, man kan frygte, er, at når vi skal gennemføre besparelser af det omfang - altså 25 pct. af beskæftigelsesindsatsen - så kan det gå hen og blive problematisk, siger Steen Christiansen. 

Han nævner omkostninger forbundet med efteruddannelse af medarbejdere samt at de færre medarbejdere, der bliver tilbage, vil skulle kunne noget andet, end det de kan i dag, da borgerne får en anden indsats. Derfor håber han ikke, at Christiansborg gennemfører besparelserne hurtigt "som en tyv i natten", men at reformen gradvist indfases fra 2026. Noget, som ekspertgruppen også har anbefalet.

Frisat fremtid

Om kommunernes beskæftigelsesindsats i fremtiden kommer til at hedde jobcenter, beskæftigelsesforvaltning eller noget helt tredje, er ifølge Steen Christiansen ikke så vigtigt. Det, der betyder noget, er, at der nu er et lovkrav om, at der skal være en beskæftigelsesindsats i kommunerne. 

- Det har vi efterlyst gennem mange år, at vi nu kan tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen, så den matcher de behov, som vores borgere har, og de behov, som virksomhederne har. Det tror vi er en bedre vej, end at Folketinget øser proceskrav udover kommunerne, siger han. 

- Vi har sagt, at vi kan gøre det endnu bedre, hvis vi får frisat nogle ressourcer til at kunne tilrettelægge indsatsen lokalt, og ud fra det kendskab vi har til borgerne og virksomhederne. Det er vigtigt, at vi har den mulighed på den anden side af en beskæftigelsesreform.