VIBORG: Den afgående borgmester i Viborg, Ulrik Wilbek (V), har nu selv købt det maleri, som i otte år har hængt bag ham på borgmesterkontoret. Indtil tirsdag middag kunne der nemlig bydes på værket, som Viborg Kommune i 2018 erhvervede for 95.000 kr. kort efter Ulrik Wilbeks tiltræden.
Tilbage i 2018 fik købet kritik i en række medier. Ulrik Wilbek havde nemlig fortalt til BT, at maleriet "er udlånt til os, for det skal ikke hedde sig i avisernes aktindsigter, at jeg bruger løs af kommunens penge." To måneder senere kom det så frem, at man alligevel havde købt maleriet for kommunens penge. Ulrik Wilbek forsvarede efterfølgende beslutningen med, at det var en investering, og hvis ikke maleriet ville stige i værdi, ville han selv købe det.
Og nu er det altså endt med, at Ulrik Wilbek har købt maleriet, efter en budrunde: "Det har jeg det godt med. Jeg ville ikke have budt 95.000 kr., hvis ikke jeg vil have det," siger han til Viborg Stifts Folkeblad. Maleriet er udført af den litauiske kunstner Vilmantas og skal nu hænge Ulrik Wilbeks lejlighed i stedet for borgmesterkontoret.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.