Et både stort og bredt flertal støtter nu en uvildig advokatvurdering af den delberetning, som Instrukskommissionen mandag fremlagde med sine konklusioner i sagen om daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs (V) ulovlige instruks om adskillelse af asylpar.
Både Inger Støjbergs eget parti Venstre og De Konservative har tirsdag tilsluttet sig regeringens og dens støttepartiers ønske om at lade uvildige advokater gennemgå delberetningen. Først med opbakning var De Konservative, og kort efter meddelte V-formand Jakob Ellemann-Jensen, at han fandt det "fornuftigt".
Dermed er der komfortabelt flertal for denne mellemlanding i den videre håndtering af sagen. Kun Liberal Alliance, Alternativet og Frie Grønne har talt for en rigsretssag, og kun Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige har talt direkte imod.
Sagen omhandler ulovlig adskillelse af asylpar, hvor den ene part var mindreårig, i Støjbergs tid som udlændinge- og integrationsminister. En instruksen fra dengang var ulovlig, konkluderede Instrukskommissionen i en delberetning mandag. Kommissionen konkluderede også, at Støjberg var behørigt advaret om ulovligheden, og at Folketinget efterfølgende blev vildledt om forløbet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.