AARHUS: Hvad nu hvis kunstig intelligens bidrog til at skabe et bedre arbejdsmiljø?
Det er et af de mange spørgsmål, som Aarhus Kommune stiller sig selv, og et af de spørgsmål som Lone Juric Sørensen, der er
chef for Fælles IT og Digitalisering i kommunen, stiller for at understrege en pointe.
Aarhus Kommune har udarbejdet en metode til at afgøre, hvilke AI-projekter kommunen vil satse på. Og første skridt i processen er at anskue værdi som meget mere end blot kroner og øre.
- Vi misser en vigtig pointe, hvis vi knytter brugen af kunstig intelligens op på besparelser, for der findes bare andre former for værdi. Hvad nu hvis kunstig intelligens betyder, at du får en bedre trivsel og et bedre arbejdsmiljø?, siger Lone Juric Sørensen til DK Nyt.
Hun understreger, at dette også betyder, at kommunen kun igangsætter projekter, som kan løse en konkret udfordring eller give reel værdi for borgere og medarbejdere.
Effekterne er fundamentet
Aarhus Kommune har lavet en AI-analyse, hvori seks principper indgår. Det første princip, som går hånd i hånd med forståelsen af værdi, handler om at kortlægge både positive og negative effekter af en AI-indsats samt hvem der bliver berørt af effekterne.
- Effekterne giver os et fundament for at tale om det etiske. Vi kan forholde os til, om AI-projektet overhovedet er noget, vi vil gøre. Derefter kigger vi på om det er noget, vi kan gøre, fortæller Lone Juric Sørensen.
Analysen af effekterne har bl.a. ledet kommunen til at pause udviklingen og brugen af en referatrobot til borgermøder, fordi den juridiske dækning ikke er der.
Og etikken fylder meget i processen. Derfor har Aarhus Kommune også valgt at læne sig op af EU's AI-etiske guidelines på området, og nu har vi også Dataetisk Råds anbefalinger omkring dataetiske udfordringer.
Lone Juric Sørensen har en klar anbefaling til alle kommuner, som i øjeblikket overvejer at gå ind i arbejdet med kunstig intelligens.
- Vi skal starte med at kigge ud i verden og se om andre har lavet gode løsninger, som vi kan genbruge og kopiere før vi egenudvikler. Vi gør det selv med stolthed og er utrolig glade for dem, der inviterer os ind til samarbejder, siger hun, og opfordrer andre kommuner til at adoptere Aarhus Kommunes analyse.
De seks principper
- Vi kortlægger effekten af løsninger baseret på kunstig intelligens, såvel positive som negative.
- Vi inddrager borgere og medarbejdere i udvikling og afprøvning af løsninger baseret på kunstig intelligens.
- Vores AI-løsninger understøtter faglighed og den faglige dømmekraft.
- Vi sikrer, at det fremgår tydeligt for borgere og medarbejdere, hvis de på nogen måde interagerer med en AI.
- Vi sikrer, at AI og mennesker i sammenhæng skaber den bedst mulige løsning for borgere, medarbejdere og samfund.
- Arkitektur og infrastruktur skal defineres ud fra forretningens behov og ikke ud fra de teknologiske muligheder. Det er Aarhus Kommunes vision, strategier og kerneopgaver, der driver, hvordan vi arbejder med f.eks. data, applikationer og teknologi – ikke omvendt.
Kilde: Aarhus Kommune
Tryghed og ledelse
Men det kræver lidt at komme derhen, hvor man kan arbejde med principper og have en samlet front i kapløbet om at tæmme den kunstige intelligens til kommunens fordel.
- Arbejdet med kunstig intelligens som teknologi forudsætter noget modenhed og noget parathed fra din organisation som helhed. Der skal jo være tryghed om, at vi gør det her på den rigtige måde. Der skal være tryghed for medarbejderne og borgerne om at det gøres på en ansvarlig måde, siger hun.
Hun peger bl.a. på, at det er vigtigt, at man som kommune har en ledelsesbevågenhed, så man arbejder ud fra et fælles fundament ikke blot teknologisk og datamæssigt, men også udfra hvordan man betragter AI både juridisk, etisk og prioriteringsmæssigt.
- Borgerne skal være trygge ved, at mennesket selvfølgelig kommer før teknologien, og den faglige vurdering kommer før teknologien. Det har vi med, når vi træffer en beslutning om et projekt er den rigtige for vores kommune, inden projektet sættes i drift, siger Lone Juric Sørensen.
Læs mere om Aarhus Kommunes AI-analyse her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
