Varmt vand kan blive fremtidens energikilde

AARHUS / AALBORG: Når man skruer op for radiatoren på de kolde vinterdage, kommer varmen nu især fra afbrænding af fossile brændsler som naturgas og kul. I fremtiden kan varmen i stedet komme fra geotermi, som er en mere grøn energiform.

A.P. Møller Holding Invest har fået tilladelse af Energistyrelsen til at bore efter varmt vand til fjernvarmeforsyningen af Aarhus og Aalborg i to udvalgte områder omkring byerne. De har også ansøgt om at udnytte det varme vand i undergrunden i dele af Nordsjælland. Energistyrelsen behandler fortsat disse ansøgninger.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) glæder sig over tilladelserne.

- Vi skal udnytte alle de vedvarende energikilder, der findes, hvis Danmark skal være CO2-neutralt senest i 2050. Der kan geotermi - det at hente varmt vand op fra undergrunden og bruge det til fjernvarme - blive et enormt potentiale, siger han.

Ministeren ser muligheder både i forhold til den danske varmeforsyning og fremtidige eksportmuligheder af dansk viden og teknologi. Også Anders Mathiesen, som er seniorrådgiver i Geus (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) ser gode muligheder.

- Der er stort potentiale for at udnytte geotermi i vores energisystem. Det er ikke en uendelig energikilde, men for et geotermi-anlæg regner man med en levetid på i hvert fald 30 år, sandsynligvis mere. I løbet af de første 30 år vil man løbende overvåge systemet og udvikle nye teknologier, siger han og tilføjer:

- Geotermi er generelt CO2-neutralt, men der skal selvfølgelig altid bruges lidt energi til at drive geotermi-anlæg og pumper. Energiformen er grøn sammenlignet med fossiler brændstoffer, for det forurener ikke og udleder ikke CO2 til atmosfæren.

Har sagt farvel til kul og olie
Allerede i efteråret blev der indgået et partnerskab mellem A.P. Møller Holding Invest og Aarhus Kommune om at undersøge mulighederne nærmere.

- Vi har allerede sagt farvel til kul og olie i den aarhusianske varmeforsyning, men vi vil skridtet videre, lød det dengang fra Bünyamin Simsek (V), rådmand for teknik og miljø i Aarhus Kommune, i en pressemeddelelse.

- Vi vil have et energisystem, som i mindre grad bygger på afbrænding af biomasse og i højere grad bygger på brændselsfri og vedvarende energi, og det kan vi få med geotermi.

Hvis forudsætningerne holder, kan det første geotermiske anlæg bygges i perioden fra 2021 til 2024, oplyste Aarhus Kommune dengang.

I Aalborg Kommune har man grebet tingene lidt anderledes an. Her vil kommunen selv lave et udbud på området. Det kan i praksis betyde, at det ikke bliver A.P. Møller Holding, men en anden operatør, der vinder opgaven.

- Vi havde bedt om, at man ventede lidt med at udstede tilladelser, indtil vi selv har taget stilling til, hvem vi gerne vil have til at gøre det. Det har ministeren så ikke lyttet til, siger Lasse Olsen, formand for bestyrelsen for Aalborg Forsyning.

Kommunen er dog ikke bundet af, at man skal vælge A.P. Møller Holding Invest, oplyser han. 

Ritzau

Geotermi påvirkes ikke af vind og vejr

• Oversat fra græsk betyder geotermi jordvarme, men på dansk er jordvarme og geotermi to forskellige måder at udnytte varme fra jorden på.
• Geotermi består typisk af to rør, som er boret 800 meter til 3 kilometer ned i jorden, hvor temperaturerne er højere. Vandet løber frit mellem de to boringer, hvor den ene pumper varmt vand op, og den anden pumper det ned igen, når varmen er trukket ud af vandet.
• Varmen fra vandet overføres via en varmeveksler - en særlig varmepumpe - til det vand, der kører i fjernvarmenettet.
• Der er tre geotermiske anlæg i Danmark: Thisted Varmeforsyningsanlæg, Margretheholmanlægget i København og et anlæg i Sønderborg.
• Mellem 25-50 pct. af Danmarks samlede fjernvarmebehov kan i princippet dækkes af geotermisk energi, hvis man opfører anlæg.

Kilde: Geoviden, GeoCenter Danmark