VEJLE: Som den første kommune i Danmark vil Vejle nu have folk i byens rum til at sortere deres affald på samme måde som hjemme i husstanden, så bl.a. madaffaldet bliver samlet ind for sig selv. Det skal give flere ressourcer til genanvendelse, bl.a. organisk affald, som omdannes til miljøvenlig biogas.
- Vi vil gerne have folk til at sortere deres affald, når de opholder sig på torve, pladser og i parker. Ved at sortere affaldet i det offentlige rum kan vi forhøje vores genanvendelsesprocent bl.a. af organisk affald, så vi kan producere endnu mere CO2-neutral biogas. Der er store perspektiver i, at vi alle sammen bliver bedre til at smide pizzabakken i én affaldsbeholder og den sidste rest pizza i en anden, forklarer Christoffer Melson (V), der er formand for Teknisk Udvalg.
Vejle Kommune har fået produceret specielle sorteringsspande, der i disse dage bliver sat op på centrale steder i Vejle, Børkop, Give, Jelling og Egtved. De særlige sorteringsspande er ikke alle sammen ens. I nogle spande kan man sortere i fire slags affald, i andre i tre slags og i andre igen i to forskellige slags affald. Nogle steder kan man også sætte sin pantflaske på en 'hylde' på affaldsbeholderen, så en anden person kan tage den og få pant for den, i stedet for at den bare ryger i ned i affaldsbeholderen.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.