Der findes tusindvis af ledere i den offentlige sektor - men der findes endnu ingen udviklet eller anerkendt metode for velfærdsledelse. Hvorfor ikke? Det spørgsmål stiller FOA ved en høring tirsdag den 15. september.
Der er stor forskel på at være leder i hjemmeplejen og at være leder i en bank. Alligevel består den kompetenceudvikling, som også offentlige ledere får tilbudt, først og fremmest af metoder, der er udviklet i den private sektor. I virksomheder, der lever på markedsvilkår. Der tages ikke i tilstrækkelig omfang højde for, at velfærdsledelse er noget særligt, oplyser fagforeningen.
Men hvad er det særlige ved velfærdsledelse? Hvad skal der til for at skabe gode velfærdsledere? Og svigter samfundet de ledere, der hver dag skal praktisere ledelse i velfærd?
Få svarene på høringen om velfærdsledelse tirsdag den 15. september kl. 13-15 på Borups Højskole, Frederiksholms Kanal 24, København K.
Mød Erhvervsminister Lene Espersen, forbundsformand Dennis Kristensen, FOA, professor Ole Fogh Kirkeby, CBS, lektor Niels Thyge Thygesen, CBS, udviklingschef Peter Ulholm, UCC samt politikere og ledere.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.