SPIDSEN: Problematisk, hvis kommuner udelukkende ser venskabsbyer i et økonomisk perspektiv som en form for uproduktiv selskabelighed og enøjet lukker sig inde bag sine kommunegrænser
Af Paul Hegedahl
Et samfund, som f.eks. en kommune, er ikke en virksomhed og skal ikke ledes som en sådan. Når blot man er helt bevidst om dette, kan man undertiden med udbytte få nogle – gensidige – inspirationer. F.eks. viser en tankevækkende undersøgelse, foretaget af Royal Dutch Shell, at de virksomheder, der lever længe og fremgangsrigt, er tolerante. De er særdeles tolerante over for marginale aktiviteter, nye ideer, eksperimenter og særheder inden for den samlede virksomheds rammer, og de udvider hele tiden forståelse for nye muligheder. Det gælder også synet på menneskene i det, ledelsesforfatteren Arie de Geus kalder den levende virksomhed. Tolerance gælder også det levende samfund.
Og en lang række andre undersøgelser viser, at et mangfoldigt og tolerant miljø som en forstærkende effekt skaber og tiltrækker endnu flere kreative mennesker.
Skal det danske samfund stadig kunne gøre sig gældende og opretholde den ønskede velfærd, er kreativitet en afgørende faktor. Kreativitet kræver mangfoldighed, tolerance og respekt for forskelle i kultur og udtryksformer. Frit at tvivle, tænke, tro og tale. Samtidig med respekt for grundloven og landets love i øvrigt. Vi kan ikke lade frygten for konfrontationen med det uvisse stå i vejen for inspirationen fra det anderledes.
Det gælder også på kommuneniveau, at samfundet har brug for både stabilitet og nytænkning. Mange af de helt almindelige opgaver enhver kommune står over for, vil – på grund af både økonomi og befolkningssammensætning – kræve, at man prøver at udføre dem på nye måder.
Det var nogle af de tanker, der gik gennem hovedet på mig, da jeg læste, KL’s meddelelse om, at den europæisk-amerikanske venskabsbykonference finder sted i Belfast i Nordirland den 29. juli-1. august 2009, og at et af konferencens formål er at knytte kontakt mellem europæiske og amerikanske kommuner med henblik på at etablere venskabsbysamarbejde. Og samtidig også flere steder læste, at i arbejdet med at få de nye storkommuner til at fungere, er man nu i rigtig mange kommuner ved at tage fat på hele problematikken om venskabsbyerne.
Langt de fleste af de gamle kommuner havde venskabsbyer. Det vil sige, at nogle storkommuner nu pludselig står med måske op til 20 venskabsbyer. Kontakten med venskabsbyerne har været af meget forskellig intensitet. Det er særdeles forståeligt, at der nu sker en gennemgang og en vurdering.
Det, der ser ud til at kunne blive problematisk er, at man i nogle kommuner ser det næsten udelukkende i et økonomisk perspektiv som en form for uproduktiv selskabelighed og enøjet lukker sig inde bag sine kommunegrænser.
Et af de store problemer er, at politikerne ikke har megen international erfaring, hverken i praksis eller i form af international uddannelse/efteruddannelse. Bevares, flere af dem har da mødt politikere fra andre lande i flere sammenhænge, men erfaringen fra det brede møde med andre kulturers mangfoldighed – og her tænkes ikke på turistrejser – er nok ikke så udpræget og kan helt sikkert ikke forventes at være det – endnu. Især synes det som om, at de, der har mindst tilovers for samspillet mellem kulturerne, mangler erfaringerne fra møder med disse kulturer.
Det medfører, at man ud fra mere eller mindre rationelle overvejelser sorterer i venskabsbyerne, fravælger nogle (og det er helt sikkert nødvendigt) og fortsætter statisk med de øvrige. Det er ikke sikkert, det er de rigtige, der bliver fravalgt og der kan givet komme mere dynamik i samarbejdet med de, der bliver tilbage. Måske skal man endda benytte lejligheden til at vurdere, om der er nogle helt nye byer, det vil være klogt at komme i kontakt med.
Venskabsbyer
Venskabsbyer er defineret som en samling af byer som ud over landegrænser, har et samarbejde for at fremme kendskabet til hinandens samfundsforhold og kultur, skabe mellemfolkelig kontakt i form af besøg hos hinanden, netværk i forbindelse med eksport, partnerskaber og andet.
De enkelte kommuner/byer bliver som regel støttet, til dette samarbejde, gennem Kommunernes Landsforening og EU’s Venskabsbyfond som blev etableret i 1989.
Begrebet opstod lige efter krigen i de nordiske lande. Grundtanken var, at så mange almindelige borgere som muligt skulle mødes for at lære hinandens kultur og tankegang at kende og få udryddet fordomme om andre nationaliteter.
Det blev så fulgt op af den europæiske kommuneforening CEMR (Council of European Municipalities and Regions). Jean Bareth, en af organisationens grundlæggere betegnede venskabsbysamarbejdet således:
- Venskabsbysamarbejde består i kontakt mellem to lokalsamfund, der på denne måde arbejder sammen med det internationale perspektiv at håndtere udfordringer og udvikle deres lokalsamfund og herigennem skabe et stadig tættere venskab.
Ifølge denne definition står venskabsbysamarbejdet for værdier som samarbejde og gensidig forståelse mellem mennesker i forskellige lande.
Den gang det formelle, storstilede projekt med etablering af venskabsbyer blev lanceret, var i en tid, hvor kendskabet til andre lande blandt landenes almindelige befolkninger ikke var særligt omfattende. Det var umiddelbart efter 2. Verdenskrig, hvor behovet for, at de, vi i dag kalder græsrødderne, fik kendskab til – og viden om hinanden. For Nordens vedkommende var der det særlige perspektiv, at de nordiske lande forsøgte at rykke tættere sammen - og derfor etablerede man det, der kaldes 4-kløversamarbejdet.
I dag er der over 750 venskabsby-aftaler mellem danske og udenlandske kommuner. De fleste aftaler er indgået med en kommune i de nordiske lande – herunder også Grønland. Men der er også samarbejde med kommuner/byer i Tyskland, England, de Baltiske lande, andre europæiske lande og enkelte i f.eks. USA og Asien.
Traditionelt har samarbejdet først og fremmest været baseret på kulturel og social udveksling. Der er mange eksempler på gode erfaringer med venskabsbysamarbejde inden for en bred vifte af områder – kunst og kultur, ungdomsarbejde, inddragelse af borgere, bæredygtig udvikling, kommunale serviceydelser, erhvervsudvikling, socialområdet, sammenhold i lokalsamfundet.
Man kan også sige, at samarbejdet har været om ikke langsigtet så langvarigt. Når man læser de forskellige kommuners overvejelser om fremtiden for arbejdet med venskabsbyer og beretningerne om arbejdet indtil nu, er der temmelig mange steder, hvor kontakten lige så stille er gledet ud, hvor der ikke længere ser ud til at være en fælles interesse for et samarbejde. I andre tilfælde er den traditionelle kontakt opretholdt af nogle få og omkring områder, der er hyggelige, men ikke bringer nogle af parterne videre.
På mange måder er Verden anderledes i dag. På grund af rejser, TV, studier, erhvervsarbejde etc. kender befolkningerne mere til hinanden – om end det undertiden er overfladisk. Men udgangspunktet er et andet. Derfor er det begrundet at se på begrebet venskabsbyer på en ny måde. For at venskabsbysamarbejde kan være udbytterigt, er det afgørende, at samarbejdet løbende bliver opdateret.
Det skal sikre, at samarbejdet relaterer sig til aktuelle problemstillinger og fremstår som et dynamisk samarbejde – og stadig med en klangbund af den oprindelige hensigt.
Ser man det i et ’overordnet’ kommuneperspektiv, kan man gennem samarbejdet både lære, hvordan andre arbejder med relevante områder. F.eks. fremhæver Frederikshavns Kommune samarbejdet med Borlänge, Sverige, hvor der har gennem årene i særdeleshed været god kontakt indenfor skolevæsenet. På det administrative plan har der været et godt og udbytterigt samarbejde igennem mange år. Derudover har Borlänge et for Frederikshavn særdeles interessant og relevant fokus på ungdomsarbejde, samt muligheden for kontakt i relation til Borlänges Energi City.
Man kan lære, men ved selv at fortælle om sine egne erfaringer, bliver man måske opmærksom på yderligere muligheder – og så kan venskabsbyerne skabe synergi og udvikle noget sammen. Og ingen siger, at denne erfaringsudveksling og kreativitetsudvikling skal foregå to og to. Det kan være flere venskabsbyer, der mødes og kommunikerer på forskellig vis. I dag kan man jo afholde virtuelle konferencer.
Hvilke venskabsbyer skal man vælge?
Som nævnt er det især det de nordiske lande, de danske kommuner har venskabsbyer i. Man kan sige, at det er den kulturelle klangbund, som antagelig bør bevares i en eller anden form. Men man skal ikke være bange for at søge videre ud i Verden til byer/samfund som måske ved første vurdering kan virke fremmede. Det kan være, der her er mest udbytte at hente – for alle parter. Det er klart, at der i Jantelovens fædreland, vil være røster, der hæver sig mod det, nogle vil finde eksotisk og ligefrem misforstå som turisme. Det må de ansvarlige dels prøve at få samfundet til at forstå, dels hæve sig op over og skabe resultater, som er synlige.
Der har vel også været en vis tilbøjelighed til at etablere forbindelser med byer/kommuner, der ’ligner os’ – i antal indbyggere, struktur etc. Måske skal man have modet til at etablere forbindelse med nogle, der er meget anderledes. Gøres det på åremålsbasis og som et fælles eksperiment kan konsekvenserne overskues.
Fleksible aftaler
I det hele taget er der grund til at etablere sådanne forbindelser som åremålsaftaler og/eller omkring meget konkrete projekter. Et eksempel om samarbejde om konkrete projekter, der har fælles interesse er, at Haag og Warszawa i to år har samarbejdet om et projekt om stofmisbrugere og hjemløse. Der har været involveret både lokale myndigheder og frivillige organisationer. Der har været møder, seminarer og uddannelsesforløb.
Et andet samarbejde omfatter en række byer, der er beliggende ved kyster. De har etableret samarbejde og vidensudveksling om kystbeskyttelse.
I flere kommuner tales der for øjeblikket om at udarbejde en international strategi. Det er også godt, men man skal passe på, at den ikke bliver en spændetrøje, der ikke levner plads til bredde i tænkningen og aktiviteterne.
Inddrag flere grupper og foreninger i samarbejdet
Man kan være fleksible på andre måder ved f.eks. at hjælpe foreninger og grupper med at etablere kontakter med lignende foreninger og grupper i kommuner/samfund i andre lande. Det behøver vel ikke nødvendigvis at være sådan, at fordi en musikforening i kommunen har venskabskontakt med musikforeninger i en eller flere byer i udlandet, skal de øvrige foreninger i kommunen have kontakter i de samme kommuner? At der er bredde i kontakterne vil kunne komme alle til gode i det lange løb. Det skal så også være kontakter, som de pågældende foreninger og grupper selv administrere. Hvis de får støtte på den ene eller anden måde kan der være en forpligtelse til at lave en årlig beretning, som kan blive lagt på kommunens hjemmeside. Der kan være fordele ved, at kommunens egne institutioner har mulighed for at indgå tilsvarende individuelle arrangementer.
Støtte til arbejdet fra f.eks. EU
Netop det på en gang fleksible og målrettede arbejde har muligvis større muligheder for at opnå støtte fra f.eks. EU. Der bliver givet støtte til mange tværnationale og tværregionale formål, hvor EU ønsker at styrke både vidensudvikling på konkrete områder gennem mange forskellige former for tilskud. Der gives også støtte til bredere, egentlige venskabsbyaktiviteter fra flere sider.
Så også med hensyn til den økonomiske side af sagen kan der være god grund til at have en bred horisont.
Videnssamfundet
Der tales meget om videnssamfundet. Her i landet er mange overbeviste om, at vi ligger i den helt øverste internationale klasse på det område, bl.a. i kraft af vores uddannelsessystem. Uddannelse? Kina uddanner 100.000 designere om året - en tidligere dansk specialitet. Indien uddanner mere end 200.000 ingeniører om året. De lande er snart færdige med at sy billige fodbolde til resten af verden.
Det, vi kan byde på, er tværfagligt arbejde og udvikling båret af kreativitet. Selv om vi også er presset på kreativitet. Kreativiteten skal have drivkraft og inspiration hele tiden. Den kan og skal vi hente gennem et internationalt samarbejde også på kommuneniveau. Det kan ikke nytte noget at lukke sig inde bag indbildte grænser. Kontakten med andre kulturer og andre måder at gøre tingene på kan være kilde til stor undren - og dermed fornuftig og kreativ eftertanke, som kan resultere i stor berigelse.
Der må være tale om et både/og
Venskabsbysamarbejde i den nye form skal dels være målrettet med nogle fælles relevante projekter, som tjener helt konkrete formål og samtidig skal der så gives mulighed for, at mennesker lærer hinanden at kende på flere planer end det rent politisk-økonomiske. Kulturudveksling er et særdeles effektivt og måske det bedste middel. Det kan måske bedst gøres ved en blanding af ’faste forhold’, hvor man udvikler sig sammen. Åremålsbestemte projekter og en støtte til foreninger og organisationer til de selv kan finde relevante partnere rundt om i verden.
FÅ ET GRATIS TESTABONNEMENT PÅ dknyt.dk!
Ring 46 353343 eller send en mail til [email protected]
Læs bl.a.:
Notat om venskabsbyer Frederikshavn:
http://frederikshavn.instant.cohaesio.net/layouts/showfile.aspx?fileName=3003343.DOC&acc=1
Notat om venskabsbyer Esbjerg:
http://www.esbjergkommune.dk/Om%20Kommunen/Venskabsbyer.aspx
Et samfund, som f.eks. en kommune, er ikke en virksomhed og skal ikke ledes som en sådan. Når blot man er helt bevidst om dette, kan man undertiden med udbytte få nogle – gensidige – inspirationer. F.eks. viser en tankevækkende undersøgelse, foretaget af Royal Dutch Shell, at de virksomheder, der lever længe og fremgangsrigt, er tolerante. De er særdeles tolerante over for marginale aktiviteter, nye ideer, eksperimenter og særheder inden for den samlede virksomheds rammer, og de udvider hele tiden forståelse for nye muligheder. Det gælder også synet på menneskene i det, ledelsesforfatteren Arie de Geus kalder den levende virksomhed. Tolerance gælder også det levende samfund.
Og en lang række andre undersøgelser viser, at et mangfoldigt og tolerant miljø som en forstærkende effekt skaber og tiltrækker endnu flere kreative mennesker.
Skal det danske samfund stadig kunne gøre sig gældende og opretholde den ønskede velfærd, er kreativitet en afgørende faktor. Kreativitet kræver mangfoldighed, tolerance og respekt for forskelle i kultur og udtryksformer. Frit at tvivle, tænke, tro og tale. Samtidig med respekt for grundloven og landets love i øvrigt. Vi kan ikke lade frygten for konfrontationen med det uvisse stå i vejen for inspirationen fra det anderledes.
Det gælder også på kommuneniveau, at samfundet har brug for både stabilitet og nytænkning. Mange af de helt almindelige opgaver enhver kommune står over for, vil – på grund af både økonomi og befolkningssammensætning – kræve, at man prøver at udføre dem på nye måder.
Det var nogle af de tanker, der gik gennem hovedet på mig, da jeg læste, KL’s meddelelse om, at den europæisk-amerikanske venskabsbykonference finder sted i Belfast i Nordirland den 29. juli-1. august 2009, og at et af konferencens formål er at knytte kontakt mellem europæiske og amerikanske kommuner med henblik på at etablere venskabsbysamarbejde. Og samtidig også flere steder læste, at i arbejdet med at få de nye storkommuner til at fungere, er man nu i rigtig mange kommuner ved at tage fat på hele problematikken om venskabsbyerne.
Langt de fleste af de gamle kommuner havde venskabsbyer. Det vil sige, at nogle storkommuner nu pludselig står med måske op til 20 venskabsbyer. Kontakten med venskabsbyerne har været af meget forskellig intensitet. Det er særdeles forståeligt, at der nu sker en gennemgang og en vurdering.
Det, der ser ud til at kunne blive problematisk er, at man i nogle kommuner ser det næsten udelukkende i et økonomisk perspektiv som en form for uproduktiv selskabelighed og enøjet lukker sig inde bag sine kommunegrænser.
Et af de store problemer er, at politikerne ikke har megen international erfaring, hverken i praksis eller i form af international uddannelse/efteruddannelse. Bevares, flere af dem har da mødt politikere fra andre lande i flere sammenhænge, men erfaringen fra det brede møde med andre kulturers mangfoldighed – og her tænkes ikke på turistrejser – er nok ikke så udpræget og kan helt sikkert ikke forventes at være det – endnu. Især synes det som om, at de, der har mindst tilovers for samspillet mellem kulturerne, mangler erfaringerne fra møder med disse kulturer.
Det medfører, at man ud fra mere eller mindre rationelle overvejelser sorterer i venskabsbyerne, fravælger nogle (og det er helt sikkert nødvendigt) og fortsætter statisk med de øvrige. Det er ikke sikkert, det er de rigtige, der bliver fravalgt og der kan givet komme mere dynamik i samarbejdet med de, der bliver tilbage. Måske skal man endda benytte lejligheden til at vurdere, om der er nogle helt nye byer, det vil være klogt at komme i kontakt med.
Venskabsbyer
Venskabsbyer er defineret som en samling af byer som ud over landegrænser, har et samarbejde for at fremme kendskabet til hinandens samfundsforhold og kultur, skabe mellemfolkelig kontakt i form af besøg hos hinanden, netværk i forbindelse med eksport, partnerskaber og andet.
De enkelte kommuner/byer bliver som regel støttet, til dette samarbejde, gennem Kommunernes Landsforening og EU’s Venskabsbyfond som blev etableret i 1989.
Begrebet opstod lige efter krigen i de nordiske lande. Grundtanken var, at så mange almindelige borgere som muligt skulle mødes for at lære hinandens kultur og tankegang at kende og få udryddet fordomme om andre nationaliteter.
Det blev så fulgt op af den europæiske kommuneforening CEMR (Council of European Municipalities and Regions). Jean Bareth, en af organisationens grundlæggere betegnede venskabsbysamarbejdet således:
- Venskabsbysamarbejde består i kontakt mellem to lokalsamfund, der på denne måde arbejder sammen med det internationale perspektiv at håndtere udfordringer og udvikle deres lokalsamfund og herigennem skabe et stadig tættere venskab.
Ifølge denne definition står venskabsbysamarbejdet for værdier som samarbejde og gensidig forståelse mellem mennesker i forskellige lande.
Den gang det formelle, storstilede projekt med etablering af venskabsbyer blev lanceret, var i en tid, hvor kendskabet til andre lande blandt landenes almindelige befolkninger ikke var særligt omfattende. Det var umiddelbart efter 2. Verdenskrig, hvor behovet for, at de, vi i dag kalder græsrødderne, fik kendskab til – og viden om hinanden. For Nordens vedkommende var der det særlige perspektiv, at de nordiske lande forsøgte at rykke tættere sammen - og derfor etablerede man det, der kaldes 4-kløversamarbejdet.
I dag er der over 750 venskabsby-aftaler mellem danske og udenlandske kommuner. De fleste aftaler er indgået med en kommune i de nordiske lande – herunder også Grønland. Men der er også samarbejde med kommuner/byer i Tyskland, England, de Baltiske lande, andre europæiske lande og enkelte i f.eks. USA og Asien.
Traditionelt har samarbejdet først og fremmest været baseret på kulturel og social udveksling. Der er mange eksempler på gode erfaringer med venskabsbysamarbejde inden for en bred vifte af områder – kunst og kultur, ungdomsarbejde, inddragelse af borgere, bæredygtig udvikling, kommunale serviceydelser, erhvervsudvikling, socialområdet, sammenhold i lokalsamfundet.
Man kan også sige, at samarbejdet har været om ikke langsigtet så langvarigt. Når man læser de forskellige kommuners overvejelser om fremtiden for arbejdet med venskabsbyer og beretningerne om arbejdet indtil nu, er der temmelig mange steder, hvor kontakten lige så stille er gledet ud, hvor der ikke længere ser ud til at være en fælles interesse for et samarbejde. I andre tilfælde er den traditionelle kontakt opretholdt af nogle få og omkring områder, der er hyggelige, men ikke bringer nogle af parterne videre.
På mange måder er Verden anderledes i dag. På grund af rejser, TV, studier, erhvervsarbejde etc. kender befolkningerne mere til hinanden – om end det undertiden er overfladisk. Men udgangspunktet er et andet. Derfor er det begrundet at se på begrebet venskabsbyer på en ny måde. For at venskabsbysamarbejde kan være udbytterigt, er det afgørende, at samarbejdet løbende bliver opdateret.
Det skal sikre, at samarbejdet relaterer sig til aktuelle problemstillinger og fremstår som et dynamisk samarbejde – og stadig med en klangbund af den oprindelige hensigt.
Ser man det i et ’overordnet’ kommuneperspektiv, kan man gennem samarbejdet både lære, hvordan andre arbejder med relevante områder. F.eks. fremhæver Frederikshavns Kommune samarbejdet med Borlänge, Sverige, hvor der har gennem årene i særdeleshed været god kontakt indenfor skolevæsenet. På det administrative plan har der været et godt og udbytterigt samarbejde igennem mange år. Derudover har Borlänge et for Frederikshavn særdeles interessant og relevant fokus på ungdomsarbejde, samt muligheden for kontakt i relation til Borlänges Energi City.
Man kan lære, men ved selv at fortælle om sine egne erfaringer, bliver man måske opmærksom på yderligere muligheder – og så kan venskabsbyerne skabe synergi og udvikle noget sammen. Og ingen siger, at denne erfaringsudveksling og kreativitetsudvikling skal foregå to og to. Det kan være flere venskabsbyer, der mødes og kommunikerer på forskellig vis. I dag kan man jo afholde virtuelle konferencer.
Hvilke venskabsbyer skal man vælge?
Som nævnt er det især det de nordiske lande, de danske kommuner har venskabsbyer i. Man kan sige, at det er den kulturelle klangbund, som antagelig bør bevares i en eller anden form. Men man skal ikke være bange for at søge videre ud i Verden til byer/samfund som måske ved første vurdering kan virke fremmede. Det kan være, der her er mest udbytte at hente – for alle parter. Det er klart, at der i Jantelovens fædreland, vil være røster, der hæver sig mod det, nogle vil finde eksotisk og ligefrem misforstå som turisme. Det må de ansvarlige dels prøve at få samfundet til at forstå, dels hæve sig op over og skabe resultater, som er synlige.
Der har vel også været en vis tilbøjelighed til at etablere forbindelser med byer/kommuner, der ’ligner os’ – i antal indbyggere, struktur etc. Måske skal man have modet til at etablere forbindelse med nogle, der er meget anderledes. Gøres det på åremålsbasis og som et fælles eksperiment kan konsekvenserne overskues.
Fleksible aftaler
I det hele taget er der grund til at etablere sådanne forbindelser som åremålsaftaler og/eller omkring meget konkrete projekter. Et eksempel om samarbejde om konkrete projekter, der har fælles interesse er, at Haag og Warszawa i to år har samarbejdet om et projekt om stofmisbrugere og hjemløse. Der har været involveret både lokale myndigheder og frivillige organisationer. Der har været møder, seminarer og uddannelsesforløb.
Et andet samarbejde omfatter en række byer, der er beliggende ved kyster. De har etableret samarbejde og vidensudveksling om kystbeskyttelse.
I flere kommuner tales der for øjeblikket om at udarbejde en international strategi. Det er også godt, men man skal passe på, at den ikke bliver en spændetrøje, der ikke levner plads til bredde i tænkningen og aktiviteterne.
Inddrag flere grupper og foreninger i samarbejdet
Man kan være fleksible på andre måder ved f.eks. at hjælpe foreninger og grupper med at etablere kontakter med lignende foreninger og grupper i kommuner/samfund i andre lande. Det behøver vel ikke nødvendigvis at være sådan, at fordi en musikforening i kommunen har venskabskontakt med musikforeninger i en eller flere byer i udlandet, skal de øvrige foreninger i kommunen have kontakter i de samme kommuner? At der er bredde i kontakterne vil kunne komme alle til gode i det lange løb. Det skal så også være kontakter, som de pågældende foreninger og grupper selv administrere. Hvis de får støtte på den ene eller anden måde kan der være en forpligtelse til at lave en årlig beretning, som kan blive lagt på kommunens hjemmeside. Der kan være fordele ved, at kommunens egne institutioner har mulighed for at indgå tilsvarende individuelle arrangementer.
Støtte til arbejdet fra f.eks. EU
Netop det på en gang fleksible og målrettede arbejde har muligvis større muligheder for at opnå støtte fra f.eks. EU. Der bliver givet støtte til mange tværnationale og tværregionale formål, hvor EU ønsker at styrke både vidensudvikling på konkrete områder gennem mange forskellige former for tilskud. Der gives også støtte til bredere, egentlige venskabsbyaktiviteter fra flere sider.
Så også med hensyn til den økonomiske side af sagen kan der være god grund til at have en bred horisont.
Videnssamfundet
Der tales meget om videnssamfundet. Her i landet er mange overbeviste om, at vi ligger i den helt øverste internationale klasse på det område, bl.a. i kraft af vores uddannelsessystem. Uddannelse? Kina uddanner 100.000 designere om året - en tidligere dansk specialitet. Indien uddanner mere end 200.000 ingeniører om året. De lande er snart færdige med at sy billige fodbolde til resten af verden.
Det, vi kan byde på, er tværfagligt arbejde og udvikling båret af kreativitet. Selv om vi også er presset på kreativitet. Kreativiteten skal have drivkraft og inspiration hele tiden. Den kan og skal vi hente gennem et internationalt samarbejde også på kommuneniveau. Det kan ikke nytte noget at lukke sig inde bag indbildte grænser. Kontakten med andre kulturer og andre måder at gøre tingene på kan være kilde til stor undren - og dermed fornuftig og kreativ eftertanke, som kan resultere i stor berigelse.
Der må være tale om et både/og
Venskabsbysamarbejde i den nye form skal dels være målrettet med nogle fælles relevante projekter, som tjener helt konkrete formål og samtidig skal der så gives mulighed for, at mennesker lærer hinanden at kende på flere planer end det rent politisk-økonomiske. Kulturudveksling er et særdeles effektivt og måske det bedste middel. Det kan måske bedst gøres ved en blanding af ’faste forhold’, hvor man udvikler sig sammen. Åremålsbestemte projekter og en støtte til foreninger og organisationer til de selv kan finde relevante partnere rundt om i verden.
FÅ ET GRATIS TESTABONNEMENT PÅ dknyt.dk!
Ring 46 353343 eller send en mail til [email protected]
Læs bl.a.:
Notat om venskabsbyer Frederikshavn:
http://frederikshavn.instant.cohaesio.net/layouts/showfile.aspx?fileName=3003343.DOC&acc=1
Notat om venskabsbyer Esbjerg:
http://www.esbjergkommune.dk/Om%20Kommunen/Venskabsbyer.aspx
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
