Ældrereformen træder i kraft:
"Det er en stor kærlighedserklæring til det kommunale selvstyre"

I dag træder den nye ældrereform i kraft. Reformen bliver den største ændring af ældreplejen i Danmark i de seneste 20 år.

Når ældreminister Mette Kierkgaard (M) beskriver, hvordan hun håber ældreplejen ser ud, når reformen er fuldt implementeret, starter hun med at understrege, at vi laver ældrepleje for de ældres skyld, og én ting derfor er central: 

- De ældre skal have indflydelse på, hvordan deres pleje tilrettelægges, siger hun til DK Nyt og forklarer, hvad det vil kræve:

Grundlæggende er der behov for en mere fleksibel ældrepleje, hvor de ældre kender medarbejderne, der kommer forbi, og hvor medarbejderne kender hinanden. Også på tværs af faggrupper. Derudover peger hun på, at pårørende og civilsamfundet skal spille en større rolle og inddrages i samarbejdet. Det er visionen. 

Men for at Mette Kierkgaards visioner for fremtiden bliver til virkelighed, skal der trækkes i arbejdstøjet. Noget som kommunerne allerede har gjort, påpeger hun. 

Mindst 77 pct. af kommunerne har allerede indført faste teams i dele af deres hjemmepleje, og ministeren mener, at de faste teams er en forudsætning for at kunne tilbyde de ældre helhedspleje. 

I 2024 blev der afsat et engangsbeløb på 376,1 mio. kr. til udbredelsen af faste teams. Ældreministeren mener, at det var vigtigt, at man dengang sendte nogle penge i forvejen til at hjælpe kommunerne med at komme i gang. 

Kommunernes største udfordring

Helhedspleje er måske det vigtigste ord i hele ældrereformen. Det er et krav om, at kommunerne kan tilbyde de ældre et sammenhængende forløb, hvor personlig pleje, praktisk hjælp og træning planlægges og udføres af et fast team.

Det stiller store krav til medarbejdernes faglighed, som også er et helt centralt element i reformen. 

- Det er medarbejderne der gør forskellen ude i yderste led. Deres faglighed, samarbejde og dialog med den ældre er centrum af helhedsplejen, som jo er hjørnestenen i ældrereformen. Vi har lagt mange æg i den kurv, siger Mette Kierkgaard, og påpeger samtidig, at det også er det punkt i implementeringen, hvor kommunerne kan blive allermest udfordrede. 

- Den største udfordring for kommunerne bliver at finde arbejdskraft. Om 10 år mangler vi cirka 15.000 medarbejdere i ældreplejen, det svarer til en fjerdedel af den nuværende arbejdsstyrke. 

Derfor er der sat en lang række initiativer i gang, der skal gøre det mere attraktivt at arbejde i ældreplejen.

Udover lønløftet til velfærdsansatte og øget fokus på velfærdsuddannelserne, skal ældrereformen også være med til at rette op på rekrutteringsproblemerne ved at organisere ældreplejen i faste teams. Det skal nemlig øge arbejdsglæden. 

- Vi kalder det arbejdsglædeligningen. Det er, at man må bruge sin faglighed, at man indgår i stærke faglige fællesskaber, og at man føler sig kompetent til den opgave, man løser, fortæller Mette Kierkgaard. 

Derfor vil der også være et stort fokus på kompetenceudviklingen af medarbejderne i helhedsplejen, som især skal hjælpe de mange ufaglærte i hjemmeplejen med at føle sig klædt på til opgaven.

Der er med ældrereformen afsat 23,7 mio. kr. til, at KL i samarbejde med Danske Professionshøjskoler og Danske SOSU-skoler kan tilbyde kompetenceudvikling til medarbejdere og ledere i ældreplejen.

57 kommuner har ansøgt om at få tildelt forløb i kompetenceudvikling. Derudover er der afsat 145 mio. kr. i perioden 2024-2027 til understøttelse og implementering af ældrereformen

Implementeringsministerens opgave

- Vi er ikke lykkes med reformen, før tingene er ændret ude i praksis, siger ministeren. 

Hun har tidligere kaldt Ældreministeriet for et implementeringsministerie og sig selv for CEO for implementering. Hun ved, at det sværeste lige er begyndt. En succesfuld implementering kræver at kommunerne får deres forløbspakker på plads, kompetenceudvikling af medarbejderne, dialog mellem private og offentlige aktører og meget mere. 

Det kan være svært at have det store overblik, derfor har Ældreministeriet et særligt fokus på dataindsamling i forbindelse med netop denne reform. 

For nylig udkom der en undersøgelse, der viste, at 78 pct. af hjemmehjælpsmodtagere svarer, at de er tilfredse med plejen.

Undersøgelsen skal være baseline for fremtidige undersøgelser om, hvor trygge de ældre er ved plejen, om det er kendte ansigter, der kommer ind af døren og den generelle tilfredshed med ældreplejen. 

På den måde, kan de løbende holde øje med, om de ældre mærker effekten af reformen.

Men som CEO for implementering, vil Mette Kierkgaard også forsøge at være synlig, og forsøge at skaffe forhindringer af vejen for kommunerne.

- Enhver dygtig CEO har jo fingeren på pulsen i sin organisation, og i den her sammenhæng er det jo tusindvis af medarbejdere og ældre. Derfor vil jeg være ude og have en finger på pulsen, for at se om er der nogle ting, vi skal have justeret undervejs, siger hun og fortsætter: 

- Når det er sagt, så er hele reformen jo en stor kærlighedserklæring til det kommunale selvstyre. Det er kommunerne, der har bolden.