Landsforeningen Bedre Psykiatri har ni forslag til at fjerne ventelisterne i børne- og ungepsykiatrien og få markant stærkere fokus på forebyggelse
Formålet med de konkrete forslag er, at:
* Nedbringe de urimeligt lange og voksende ventetider i børne- og ungepsykiatrien
* Markant stærkere fokus på forebyggelse. Der skal ganske enkelt sættes ind meget tidligere og før problemerne har fået lov til at vokse sig store og alvorlige.
* Sikre, at de berørte børnefamilier inddrages hele vejen og får den nødvendige information og 'uddannelse' i forhold til at kunne håndtere rollen som pårørende for det enkelte barn eller unge og samtidig kunne tage vare på sig selv og resten af familien
Samlet set vil forslagene koste omkring 400 mio. kr. på kort sigt. Dette beløb skal sættes i relation til, at samfundet derfor vil spare økonomiske ressourcer med hensyn til færre antal indlæggelsesdage, færre genindlæggelser, mindre medicinforbrug samt på længere sigt et fald i antallet af psykisk syge på førtidspension (ifølge Danmarks Statistik er 40 pct. af alle førtidspensionister psykisk syge) samt mindre udgifter i forbindelse med sygefravær for forældrene m.v.
Dette skal ses i forhold til, at vi i dag bruger mere end 9 mia. kr. om året på psykiatrien, og udgifterne er stigende. Samtidig viser en undersøgelse fra Region Syddanmark sort på hvidt, at der et betydeligt ”gab” mellem antallet af psykiske syge i Danmark og de økonomiske ressourcer, der er afsat til psykiatrien: Ifølge WHO udgør psykiske sygdomme 20 % af den samlede sygdomsbelastning, men i Danmark bruges der kun 5 pct. af de samlede sundhedsudgifter til psykiatrien.
Konkrete forslag:
1. Præmiering af afdelinger:
Der indføres en præmieringsordning til de dele af børne- og ungepsykiatrien, der øger kapaciteten (og som minimum fastholder kvaliteten) ved at effektivisere organiseringen og den nuværende arbejdstilrettelæggelse.
Der afsættes en pulje 2008-2012 på årligt 100 mio. kr. øremærket dette formål.
2. Brug psykologer og udenlandske psykiatere:
En betydelig del af forklaring på de eksploderende ventetider handler om manglen på psykiatere i Danmark. Det skal derfor foreslås, at regionerne forpligtes til at løse denne flaskehals ved:
* I stort omfang at bruge psykologer inden for området, samt at psykologerne ligestilles med psykiaterne i forhold til behandlingsansvaret – ud fra erfaringerne fra Norge.
* At ventelisterne nedbringes ved at hente udenlandske psykiatere ind i børne- og unge psykiatrien. De positive erfaringer med at bruge udenlandske læger inden for andre dele af sundhedsvæsenet taler sit tydelige sprog.
Pris (anslået): 50 mio. kr.
3. Indførelse af en reel behandlingsgaranti:
En automatisk ret til at vælge private tilbud (herunder privathospitaler), hvis ventetiden det aktuelle sted i børne- og ungepsykiatrien er over to måneder.
Ifølge forslaget til ny sundhedslov indføres der en behandlingsgaranti for psykisk syge børn og unge, men samtidig er det tilføjet det forbehold, at behandlingsgarantien alene dækker de børn og unge, der bevisligt bliver sygere af at stå på ventelisten.
Pris (anslået): 100 mio. kr. i 2008–2009.
4. Tidlig indsats og ”uddannelse” af forældrene:
Regionerne forpligtes til at sikre den nødvendige ”uddannelse” af forældrene i form af viden, information og værktøjer i forhold til at være rustet til hhv. opgaven som forældre til et barn eller en ung med psykiske problemer samt at kunne passe på sig selv og resten af familien.
Det afsættes der mellem 50 – 100 mio. kr. til i 2008–2012.
5. Orlovsmuligheder for forældrene:
Det afdækkes her og nu, hvorvidt de nuværende orlovsmuligheder for forældrene generelt og for børn og unge med psykiske lidelser i særdeleshed er ”dækkende nok” i forhold til at kunne varetage opgaven.
Og hvis det ikke er tilfældet, skal der indføres en særlig orlovsordning for forældre til psykisk syge børn og unge (med trækningsret op til seks måneder – uafhængigt af indlæggelse eller ej).
Der reserveres samlet 50 mio. p.a. mellem 2008 – 2012 kr. til en ny orlovsmulighed.
6. Sikring af skoletilbud m.v. efter behandling:
I forlængelse heraf skal det sikres, at der de nødvendige tilbud til rådighed i både social- og undervisningssektoren efter endt behandling i psykiatrien. Eksempelvis sikring af et løbende optag på relevante steder i forhold til undervisning og ikke – som det ses i dag – ½ eller helårlige optag, som bevirker en ny ventetid.
7. Permanente puljemidler:
De nuværende puljemidler i forbindelse med satspuljerne inden for børne- og ungepsykiatrien bør bliver permanente - via finansloven.
Forslaget skyldes, at de nuværende tidsbegrænsede ekstraordinære økonomiske midler gør det svært for psykiatrien m.v. at foretage fastansættelser og etablere mere varige løsninger.
Pris (anslået): 200 mio. kr. pr. år.
8. Frihold børne- og ungepsykiatrien fra kommunal medfinansiering:
At børne- og ungepsykiatrien friholdes fra den kommende medfinansieringsmodel mellem kommuner og regioner, og at udgiften overtages af staten.
Formålet er at sikre, at målene om fjernelse af ventelisterne og en systematisk forebyggende indsats ikke drukner i kasse- og systemtænkning, idet en forebyggende og helstøbt indsats i forhold til børn og unge med psykiske problemer er helt afgørende.
9. Etablering af samlede centre i storkommunerne (flyverteams):
En samling af indsats, viden og kompetencer i én organisatorisk enhed i de nye storkommuner – eksempelvis i relation til de fremtidige kommunale sundhedscentre eller PPR’ere (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning).
Disse kommunalt placerede flyverteams skal samle den nødvendige viden og specialisering på tværs af nuværende faggrupper og – grænser i relation til det enkelte barn eller unge. Der vil være tale om flyverteams bestående af socialrådgivere, pædagoger, psykologer, sygeplejersker og psykiatere.
Bedre Psykiatri foreslår, at fokus skal være på en systematisk tidlig og forebyggende indsats.
Det skal endvidere foreslås, at disse flyverteams organisatorisk forankres som satellitter i relation til den regionalt baserede børne- og ungepsykiatri samt at satellitterne får det fulde ansvar for hele forløbet før, under og efter (evt.) behandling af det enkelte barn og unge. Det betyder:
* Det fulde og hele ansvar for undersøgelsesforløb
* Diagnosticering
* Visitationsret
Forslaget vil endvidere have den klare fordel, at det enkelte barn eller unge kan vurderes i sin normale daglige ramme frem for som det er tilfældet i dag, at de hentes ind i børne- og ungepsykiatrien, hvilket alt andet lige også har betydning for et mere forebyggende fokus.
Baggrund:
Psykisk syge børn og unge er en uhyre udsat gruppe, der både er meget sårbar, og som allerede på et meget tidligt tidspunkt i livet risikerer at blive stigmatiseret og derved blive afskåret fra et ganske almindeligt hverdagsliv.
I 2002 var der i alt 92.573 personer, der modtog behandling i sygehus- og distriktspsykiatrien. Heraf var de 9048 børn. Det samlede antal ambulante ydelser i sygehus- og distriktspsykiatrien udgjorde 738.749 i 2002. Heraf 75.519 til børn.
Ifølge Danske Regioners prognose er der i dag 2850 psykisk syge børn og unge på venteliste. Sammenholdt med 2006 svarer det til en stigning på intet mindre end 32 pct. (fra 2153).
Ifølge 'Vidensopsamling om social arv' er psykiske problemer i familien det af de såkaldte belastningsforhold, der isoleret set medfører den største risiko for, at familien samlet set må betragtes som en socialt belastet familie.
Problemet – hvorfor opstår ventetiderne?
Bedre Psykiatri er af den klare overbevisning, at de urimelige ventetider i børne- og ungepsykiatrien blandt andet skyldes følgende:
* Manglende fokus på forebyggelse og tidlig indsats
* Manglende samarbejde og dialog mellem psykiatrien og de sociale myndigheder før, under og efter en evt. behandling
* Uhensigtsmæssig organisering og arbejdstilrettelæggelse inden for børne- og ungepsykiatrien
* Kasse- og systemtænkning.
* Nedbringe de urimeligt lange og voksende ventetider i børne- og ungepsykiatrien
* Markant stærkere fokus på forebyggelse. Der skal ganske enkelt sættes ind meget tidligere og før problemerne har fået lov til at vokse sig store og alvorlige.
* Sikre, at de berørte børnefamilier inddrages hele vejen og får den nødvendige information og 'uddannelse' i forhold til at kunne håndtere rollen som pårørende for det enkelte barn eller unge og samtidig kunne tage vare på sig selv og resten af familien
Samlet set vil forslagene koste omkring 400 mio. kr. på kort sigt. Dette beløb skal sættes i relation til, at samfundet derfor vil spare økonomiske ressourcer med hensyn til færre antal indlæggelsesdage, færre genindlæggelser, mindre medicinforbrug samt på længere sigt et fald i antallet af psykisk syge på førtidspension (ifølge Danmarks Statistik er 40 pct. af alle førtidspensionister psykisk syge) samt mindre udgifter i forbindelse med sygefravær for forældrene m.v.
Dette skal ses i forhold til, at vi i dag bruger mere end 9 mia. kr. om året på psykiatrien, og udgifterne er stigende. Samtidig viser en undersøgelse fra Region Syddanmark sort på hvidt, at der et betydeligt ”gab” mellem antallet af psykiske syge i Danmark og de økonomiske ressourcer, der er afsat til psykiatrien: Ifølge WHO udgør psykiske sygdomme 20 % af den samlede sygdomsbelastning, men i Danmark bruges der kun 5 pct. af de samlede sundhedsudgifter til psykiatrien.
Konkrete forslag:
1. Præmiering af afdelinger:
Der indføres en præmieringsordning til de dele af børne- og ungepsykiatrien, der øger kapaciteten (og som minimum fastholder kvaliteten) ved at effektivisere organiseringen og den nuværende arbejdstilrettelæggelse.
Der afsættes en pulje 2008-2012 på årligt 100 mio. kr. øremærket dette formål.
2. Brug psykologer og udenlandske psykiatere:
En betydelig del af forklaring på de eksploderende ventetider handler om manglen på psykiatere i Danmark. Det skal derfor foreslås, at regionerne forpligtes til at løse denne flaskehals ved:
* I stort omfang at bruge psykologer inden for området, samt at psykologerne ligestilles med psykiaterne i forhold til behandlingsansvaret – ud fra erfaringerne fra Norge.
* At ventelisterne nedbringes ved at hente udenlandske psykiatere ind i børne- og unge psykiatrien. De positive erfaringer med at bruge udenlandske læger inden for andre dele af sundhedsvæsenet taler sit tydelige sprog.
Pris (anslået): 50 mio. kr.
3. Indførelse af en reel behandlingsgaranti:
En automatisk ret til at vælge private tilbud (herunder privathospitaler), hvis ventetiden det aktuelle sted i børne- og ungepsykiatrien er over to måneder.
Ifølge forslaget til ny sundhedslov indføres der en behandlingsgaranti for psykisk syge børn og unge, men samtidig er det tilføjet det forbehold, at behandlingsgarantien alene dækker de børn og unge, der bevisligt bliver sygere af at stå på ventelisten.
Pris (anslået): 100 mio. kr. i 2008–2009.
4. Tidlig indsats og ”uddannelse” af forældrene:
Regionerne forpligtes til at sikre den nødvendige ”uddannelse” af forældrene i form af viden, information og værktøjer i forhold til at være rustet til hhv. opgaven som forældre til et barn eller en ung med psykiske problemer samt at kunne passe på sig selv og resten af familien.
Det afsættes der mellem 50 – 100 mio. kr. til i 2008–2012.
5. Orlovsmuligheder for forældrene:
Det afdækkes her og nu, hvorvidt de nuværende orlovsmuligheder for forældrene generelt og for børn og unge med psykiske lidelser i særdeleshed er ”dækkende nok” i forhold til at kunne varetage opgaven.
Og hvis det ikke er tilfældet, skal der indføres en særlig orlovsordning for forældre til psykisk syge børn og unge (med trækningsret op til seks måneder – uafhængigt af indlæggelse eller ej).
Der reserveres samlet 50 mio. p.a. mellem 2008 – 2012 kr. til en ny orlovsmulighed.
6. Sikring af skoletilbud m.v. efter behandling:
I forlængelse heraf skal det sikres, at der de nødvendige tilbud til rådighed i både social- og undervisningssektoren efter endt behandling i psykiatrien. Eksempelvis sikring af et løbende optag på relevante steder i forhold til undervisning og ikke – som det ses i dag – ½ eller helårlige optag, som bevirker en ny ventetid.
7. Permanente puljemidler:
De nuværende puljemidler i forbindelse med satspuljerne inden for børne- og ungepsykiatrien bør bliver permanente - via finansloven.
Forslaget skyldes, at de nuværende tidsbegrænsede ekstraordinære økonomiske midler gør det svært for psykiatrien m.v. at foretage fastansættelser og etablere mere varige løsninger.
Pris (anslået): 200 mio. kr. pr. år.
8. Frihold børne- og ungepsykiatrien fra kommunal medfinansiering:
At børne- og ungepsykiatrien friholdes fra den kommende medfinansieringsmodel mellem kommuner og regioner, og at udgiften overtages af staten.
Formålet er at sikre, at målene om fjernelse af ventelisterne og en systematisk forebyggende indsats ikke drukner i kasse- og systemtænkning, idet en forebyggende og helstøbt indsats i forhold til børn og unge med psykiske problemer er helt afgørende.
9. Etablering af samlede centre i storkommunerne (flyverteams):
En samling af indsats, viden og kompetencer i én organisatorisk enhed i de nye storkommuner – eksempelvis i relation til de fremtidige kommunale sundhedscentre eller PPR’ere (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning).
Disse kommunalt placerede flyverteams skal samle den nødvendige viden og specialisering på tværs af nuværende faggrupper og – grænser i relation til det enkelte barn eller unge. Der vil være tale om flyverteams bestående af socialrådgivere, pædagoger, psykologer, sygeplejersker og psykiatere.
Bedre Psykiatri foreslår, at fokus skal være på en systematisk tidlig og forebyggende indsats.
Det skal endvidere foreslås, at disse flyverteams organisatorisk forankres som satellitter i relation til den regionalt baserede børne- og ungepsykiatri samt at satellitterne får det fulde ansvar for hele forløbet før, under og efter (evt.) behandling af det enkelte barn og unge. Det betyder:
* Det fulde og hele ansvar for undersøgelsesforløb
* Diagnosticering
* Visitationsret
Forslaget vil endvidere have den klare fordel, at det enkelte barn eller unge kan vurderes i sin normale daglige ramme frem for som det er tilfældet i dag, at de hentes ind i børne- og ungepsykiatrien, hvilket alt andet lige også har betydning for et mere forebyggende fokus.
Baggrund:
Psykisk syge børn og unge er en uhyre udsat gruppe, der både er meget sårbar, og som allerede på et meget tidligt tidspunkt i livet risikerer at blive stigmatiseret og derved blive afskåret fra et ganske almindeligt hverdagsliv.
I 2002 var der i alt 92.573 personer, der modtog behandling i sygehus- og distriktspsykiatrien. Heraf var de 9048 børn. Det samlede antal ambulante ydelser i sygehus- og distriktspsykiatrien udgjorde 738.749 i 2002. Heraf 75.519 til børn.
Ifølge Danske Regioners prognose er der i dag 2850 psykisk syge børn og unge på venteliste. Sammenholdt med 2006 svarer det til en stigning på intet mindre end 32 pct. (fra 2153).
Ifølge 'Vidensopsamling om social arv' er psykiske problemer i familien det af de såkaldte belastningsforhold, der isoleret set medfører den største risiko for, at familien samlet set må betragtes som en socialt belastet familie.
Bedre Psykiatri er af den klare overbevisning, at de urimelige ventetider i børne- og ungepsykiatrien blandt andet skyldes følgende:
* Manglende fokus på forebyggelse og tidlig indsats
* Manglende samarbejde og dialog mellem psykiatrien og de sociale myndigheder før, under og efter en evt. behandling
* Uhensigtsmæssig organisering og arbejdstilrettelæggelse inden for børne- og ungepsykiatrien
* Kasse- og systemtænkning.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
