Verdens bedste folkeskole

Af Jørgen Lehmann, Formand for Børne- og uddannelsesudvalget, Sønderborg Kommune
Torben Kylling Petersen, Underdirektør, Danfoss Universe a/s Peter Rathje, Direktør, Project Zero


Verdens bedste folkeskole skal være dansk!
Der synes bred opbakning til denne ambition, men når ambitionen skal udfyldes med initiativer, aktiviteter, projekter, tiltag og handleplaner så starter diskussionerne og uenighederne om både intention, virkemiddel og effekt for den danske folkeskole. For hvad er verdens bedste? Hvilke initiativer befordrer effektivt skabelsen af verdens bedste? Og hvilke kriterier lægger dommerpanelet til grund, når verdensmesterskaberne i ”folkeskole” afholdes næste gang?

Vi skal ikke påstå at have alle svarene i Sønderborg, men med vores nye offentlig/private initiativ ”House of Science”, vil vi gerne kandidere til en plads i landsholdets startopstilling, næste gang folkeskole-landstræner ”Bertel H” udtager den danske trup.

Hvad House of Science egentlig er, skal vi nok komme ind på, men først lidt om baggrunden.

Vi vil indlede med to udsagn, som har været af grundlæggende betydning for det arbejde, som har resulteret i House of Science. De to udsagn synes nemlig af så uomtvistelig sandhedsværdi, at de alene er værd at tage udgangspunkt i, for alle der ligesom os ønsker at skabe verdens bedste folkeskole:

Ikke i top
1) Meget lidt tyder på, at Danmark har verdens bedste folkeskole i dag!
2) Hvis vi vil være bedre på den lange bane, skal vi aktivt arbejde med positive ændringer for de mennesker, der tegner folkeskolens hverdag - i dag og i fremtiden!

Resultaterne af den nyeste PISA-undersøgelse, der denne gang har haft fokus på skoleelevernes færdigheder inden for naturfag, er netop offentliggjort, og vi kan glæde os over, at undersøgelsen for en gangs skyld er positiv. De danske elever er nemlig blevet stærkere i naturfag. Det er selvfølgelig glædeligt, men der er efter vores mening stadig mange forhold omkring naturfagsundervisningen, der kan forbedres.

Danmarks lærerforening har for nylig gennemført en undersøgelse af rammerne for naturfagsundervisningen. Den viser bl.a. at mindre end hver femte af de lærere som underviser i natur og teknik, er uddannet i faget, og at kun 17 procent af natur og teknik-lærerne oplever, at det lokale de underviser i, lever op til de væsentligste af de kriterier, som Undervisningsministeriet anbefaler.

I regeringens visioner for Danmarks folkeskole fremlægges det, at lærerne i højere grad skal være specialister. Det hænger ikke helt samen med, at man på nogle folkeskoler har en stærk tradition for, at lærerne følger eleverne fra 1. til 10. klasse. Det er ikke sikkert, at den tradition er særlig gunstig for vores børns måde at lære og tilegne sig ny viden på. Slet ikke når det handler om et specialiseret felt som naturfag. I Finland er traditionen lidt anderledes. Her er lærerne i højere grad specialiserede. De følger enten eleverne i de første år eller i de sidste år, og det finske system gør undervisningen mere fokuseret. Om undervisningen derfor er tættere på verdensklasse kan naturligvis diskuteres, men de resultater Finland opnår i PISA-undersøgelsen misundes af flere i den danske ”landsholds-lejr”.

Således tyder meget på, at Danmark ikke ligger i førerfeltet, når det gælder om at indtage verdens bedste folkeskole. Lad os derfor tage fat i det andet udsagn – lad os arbejde med nogle positive ændringer for de mennesker, der skal tegne fremtidens folkeskole.

Science-kommune
I Sønderborg Kommune ønsker man at sætte fokus på naturvidenskabsundervisningen, og man har derfor besluttet at blive en ”Science-kommune”. Det er man ikke ene om. Cirka 41 af landets 98 kommuner har vist interesse for at blive en Science-kommune med en særlig naturfagsstrategi. Det er i sig selv en prisværdi beslutning og en rigtig erkendelse. Men der er desværre ingen nemme løsninger og en politisk beslutning om at være Science-kommune gør det ikke alene.

Intentionen
Det fokus, som vi med House of Science giver naturfagsundervisningen i Sønderborg Kommune, lægger sig i forlængelse af regeringens globaliseringsstrategi, der har fremlagt målet om, at Danmark skal have verdens bedste folkeskole. En folkeskole, der skal give eleverne faglige kundskaber, som fremmer kreativiteten, som sikrer, at vi er blandt verdens bedste i bl.a. naturfag, og at alle børn og unge tilegner sig færdigheder, der kvalificerer dem til at deltage aktivt i en globaliseret verden.

Sønderborg Kommune har formuleret visionen om at drive et af Danmarks tre bedste skolesystemer, og med beslutningen om at fundere denne vision i særlige indsatsområder som Livsglæde, Læring, Innovation, Globalisering, Bæredygtighed og Naturvidenskab er fundamentet lagt.

Initiativet House of Science er resultatet af mange lokale kræfters fælles intention om at udstyre vores børn og unge med de kompetencer, der bliver nødvendige for at agere succesfyldt i en global og bæredygtig fremtid. De tre parter bag initiativet er Sønderborg Kommune, den naturvidenskabelige oplevelsespark Danfoss Universe samt det lokale erhvervsinitiativ Project Zero.

Oplevelsesparken Danfoss Universe – beliggende i Nordborg på Als – har siden 2005 præsenteret naturvidenskabelige og teknologiske aha-oplevelser for mere end 500.000 begejstrede besøgende. Med etableringen af det selvstændige forskningscenter ”Universe Research Lab” – under ledelse af forskningsdirektør Hans Henrik Knoop – har Danfoss Universe tydeliggjort sine ambitioner om at gentænke læring og innovation i formidlingen af naturvidenskab gennem leg og oplevelser.

Erhvervsinitiativet ”Project Zero” er et bredt samarbejde, der har ambitionen om at gøre Sønderborg til det første CO2-neutrale vækstområde i Europa. Denne ambition skal især realiseres gennem en stærk indsats for at påvirke borgernes energi-holdninger og gennem lærings-initiativer at påvirke børn og unges ”energi-adfærd” fra en tidlig alder.

Virkemidlet
Og hvad er så House of Science? House of Science skal ikke kun opfattes som et fysisk rum, men især som en organisation – en struktur – der har til formål at koordinere, inspirere og skabe nye rammer og indhold for naturfagsundervisningen, lige fra børnehaverne til ungdomsuddannelserne i Sønderborg Kommune.

House of Science bliver en selvejende institution, der skal knytte båndene mellem
naturfagslærerne, forskningscenteret Universe Research Lab, den naturvidenskabelige oplevelsespark Danfoss Universe, de lokale børnehaver og ungdomsuddannelser samt det lokale erhvervsliv.

I House of Science skal det faglige miljø være uafhængigt blandt andet ved at sikre videreuddannelse af lærerne og tilbyde relevante inspirationsforløb med et målrettet fagligt fokus. Måske betyder det, at lærere i naturfag alene vil komme til at undervise i naturfag, hvilket uden tvivl vil sikre et langt bedre fag-fagligt miljø for lærerne foruden en meget mere specialiseret og fokuseret undervisning. Med den nye struktur får lærerne lov til at specialisere sig i ”natur og teknik”, og de får lov til at bruge hinanden i et stærkt fagligt netværk, der ikke blot vil understøtte og udvikle deres faglige kompetencer, men også inspirere til nye måder at drive naturfagsundervisning på.

House of science bliver realiseret i krydsfeltet mellem på den ene side den formelle naturvidenskabsundervisning repræsenteret ved institutioner, folkeskoler, ungdomsuddannelser, og på den anden side den naturvidenskabelige oplevelsespark Danfoss Universe og forskningscentret Universe Research Lab. På den måde styrkes sammenhængen mellem de såkaldte formelle og uformelle læringsmiljøer, for som vi alle ved, finder læring ikke kun sted i skolens skemalagte rammer. Vi lærer fx også gennem medier, i naturen, og når vi møder andre mennesker.

Fremtidens undervisning skaber et samspil mellem de formelle og de uformelle læringsmiljøer. Og fremtidens læringsmiljø er interaktivt. Ved at bruge fortællinger, gennem spil eller ved at tage udgangspunkt i hverdagens situationer eller ens egen krop, kan man skabe en tydelig, overordnet sammenhæng og et følelsesmæssigt engagement i dét, der skal læres. Dermed kan informationer blive til viden og forståelse.

Det faglige miljø i House of Science vil favne områderne forskning - så der altid tages udgangspunkt i den nyeste viden; udvikling – så vi formår at omsætter viden til effektive værktøjer og processer samt undervisning, så vi rent faktisk gennemfører engageret og kvalificeret naturfagsundervisning for vores børn og unge. Således vil House of Science arbejde på flere fronter samtidigt: Når det gælder forskning vil vi etablere et netværk mellem på den ene side forskningscenteret Universe Research Lab, der forsker i læring, innovation, undervisning og kreativitet; og på den anden side faglærerne, der jo er dem, som står med de daglige formidlingsudfordringer. På den måde bygges der bro mellem forskning og undervisning. Og på den måde får naturfagene et dedikeret fokus og et fagligt kvalitetsløft.
At give vores kompetente naturfagslærere mulighed for at beskæftige sig med både undervisning, forskning og udvikling er nøglen til succes. Det er vi ikke i tvivl om.

House of Science bliver samlingspunktet for diskussionerne omkring tilrettelæggelsen og koordinationen af den naturvidenskabelige undervisning mellem folkeskolens udskoling og ungdomsuddannelserne. House of Science bliver et videnscenter for børnehavernes arbejde med naturfag. Og med Undervisningsministeriets velsignelse kan House of Science blive til fremtidens naturvidenskabelige folkeskole-fakultet, der gennem de tilknyttede naturvidenskabslærere kan varetage natur og teknik undervisningen i folkeskolens første seks vigtige skoleår på allerhøjeste lærende og legende niveau.

Effekten
Hvordan skal House of Science ændre naturfagsundervisningen? For det første skal House of Science gennem sin unikke organisatoriske konstruktion danne grundlaget for at frisætte alle de fantastiske og kloge idéer til undervisningsformer og -ressourcer, som allerede er til stede i hjernebarken på vores dygtige og engagerede lærerstab i dag.

For det andet skal House of Science sætte fagligheden i fokus gennem leg. Det er netop gennem det stærke faglige miljø omkring naturvidenskab, teknologi, energi og miljø at en stor del af den faglige effekt skal skabes, men samtidig er det gennem den videnskabeligt planlagte anvendelse af leg og kreativitet i undervisningen, at effekten bliver mangedoblet gennem relevans og indlevelse.

Lad os tage et eksempel: Hvilke meninger har børn og unge om naturfag i dag? Ja, sammenfattende viser undersøgelser, at de er kritiske teknologioptimister, og at de synes, at natur og teknik er vigtigt for samfundsudviklingen. De betragter naturen som verdens største legeplads, men ikke nødvendigvis som et læringsrum. Og det er jo her det bliver interessant, for hvorfor betragter børn ikke naturvidenskaben i omgivelserne, som noget hvor de kan lære noget og blive klogere? Fordi der i skolesystemet – og i al almindelighed i øvrigt - er en udbredt opfattelse af at teknologi og naturvidenskab er kedeligt. Og fordi naturfagsundervisningen ikke er god nok til at tage udgangspunkt i hverdagen. Vi er ganske enkelt ikke gode nok til at formidle naturvidenskaben på en spændende, indlevende og relevant måde.

Læring skal tage udgangspunkt i den nære hverdag. Den gode forklaring formår at bygge bro fra hverdagens genstande og erfaringer til en forståelse af de systemer, der ligger bag. For der er ingen tvivl om, at vi alle bliver mere motiverede for at lære, når vi står med et konkret behov for viden. Det er mere interessant at lære noget, der er brugbart i hverdagen, og som man kan se en mening med at bruge tid på at tilegne sig viden om. På det punkt adskiller børn og voksne sig ikke nævneværdigt fra hinanden.

Nye undervisningsmiljøer
Erfaringer viser, at innovative læringsmiljøer styrker og stimulerer en række væsentlige menneskelige egenskaber hos både lærerne og eleverne: Fleksibilitet, engagement, vedholdenhed, samarbejdsevne, evne til at tilegne sig ny viden og respekt for hinandens forskellige ressourcer. Det betyder, at vi skal tænke nye rammer for undervisningen. Efter vores opfattelse skal naturfagsundervisningen tilrettelægges, så den tilgodeser børnenes naturlige lyst for at lære. Så den stimulerer og udvikler børns medfødte evner til at tænke og handle innovativt og kreativt.

Studier viser, at børn er meget nysgerrige efter at lære om naturen, og det de omgiver sig med i deres hverdag. De fleste af os har som forældre svaret på relevante spørgsmål fra vores børn, som er ved at opdage verden. Hvorfor bliver det vinter? Hvordan lyser stjernerne? Men desværre kun indtil de når en vis alder, hvor de ikke længere spørger så meget. Det kunne tyde på at vi som voksne og som samfund underkender nysgerrigheden hos vores børn og den medfødte lyst til at lære. For vi er faktisk født med en naturlig interesse og lyst til at lære; og vi har medfødte evner til at tænke og handle innovativt og kreativt. Der findes over 4000 arter pattedyr på kloden. Fælles for dem alle er, at de leger mens de lærer. Du og jeg er pattedyr, og vores børn er som pattedyr designede til at bringe sig selv i en tilstand af leg, hvor de lærer mest effektivt.

Leg og læring hænger sammen
Vi tror på, at glade børn leger bedst; at leg og læring hænger tæt sammen, og at leg kan være yderst målrettet og seriøst. De sjoveste lege er dem, hvor man udfordres netop så meget, at det ikke bliver for nemt og kedeligt - og hvor det ikke er så svært, at det ikke længere er en fornøjelse. Læring må meget gerne være sjovt, overraskende og spændende. For vi ved, at fascination og nysgerrighed giver lyst til vide mere.

Børn skal kunne lære ved at prøve sig frem, udforske, eksperimentere eller konstruere - meget gerne på en måde der ikke kun kræver, at de bruger hovedet, men hele kroppen på én gang. I folkeskolen skal vi understøtte mange forskellige læringsstile. Nogle børn lærer bedst gennem ord, andre lærer bedst gennem billeder eller ved at arbejde med tingene i praksis med hænderne. Det er ikke effektivt kun at lære gennem bøger - det giver en anden forståelse at lære igennem konkret håndtering, og igennem direkte erfaringer med naturens og teknologiens verden. På den måde bliver abstrakte begreber til konkrete, forståelige og sjove oplevelser.

Mennesker har mange forskellige former for intelligens. Hvert menneske er udstyret med mange forskellige intelligenser, hvor vi er stærkere i nogle end i andre. Jo flere af dem, vi kan engagere i læreprocessen, des større er chancen for, at sikrer bred forståelse og kollektivt engagement i en gruppe af forskellige individer.

Nøgleordet hele vejen igennem er leg. Leg vil kunne revolutionere vores uddannelsessystem, hvis vi formår at kombinere det med læring og skabe skoler, som både elever og lærere gider være i. Vi vil måle vores succes i Sønderborg på leg og læring, kreativitet og innovation fordi vi tror på, at netop det er ingredienserne, der skal frisætte fremtidens kompetencer. Og vi vil skabe resultatet gennem nye fysiske og organisatoriske rammer og et fagligt fokus på naturvidenskab, miljø og energi. Vi vil nemlig være fremtidens verdensmestre.

Hvilken plads vil I have?