Det har vakt opmærksomhed, at der på stemmesedlen i København er en fejl med manglende felter ud for fire kandidater fra Frihedslisten, der nu kræver omvalg. Listen argumenterer med, at usikkerheden med fejlen kan få potentielle vælgere til at fravælge listen.
Men hvad skal der egentlig til for at erklære omvalg?
Vi har spurgt i Indenrigsministeriet efter fortilfælde. Ministeriet er gået i historiebøgerne og henviser til kommunalvalget i 1985, hvor en fejl førte til omvalg.
Af et ministersvar fra februar 1998, hvor Thorkild Simonsen (S) var indenrigsminister, fremgår det, at der i daværende Midtdjurs Kommune ved KV85 var en V-kandidat - Erik Hansen - hvis navn ikke var kommet med på stemmesedlen, og det var altså så alvorligt, at ministeriet dekreterede omvalg.
I 1981 var der to omvalg i henholdsvis Højreby og Farsø kommuner. Begge steder var baggrunden, at henholdsvis én og to personer uberettiget havde afgivet deres stemme, og ministeriet fandt, at fejlene kunne influere på mandatfordelingen.
Siden har der været adskillige fejl gennem årene, hvor der har været krav om omvalg - som ikke er blevet fulgt.
Forkert bogstav og forkert rækkefølge
Ved KV05 lod en valgstyrer i Kolding folk stemme ved lange borde udenfor valgboksene, fordi køen af vælgere var så lang. Det var klart ulovligt, men førte ikke til omvalg.
Ved samme valg kom Enhedslisten på stemmesedlen i Kalundborg med bogstavet Y i stedet for Ø. Partiet klagede, men det førte heller ikke til omvalg.
Ved FV15 var der fejl i Vejen og Haderslev, hvor K-spidsen, Mike Legarth, ikke kom øverst på listen, men var føjet ind i den alfabetiske rækkefølge af kandidater.
Sagen kom op i Udvalget til Valgs Prøvelse, men her var enighed om, at fejlen ikke kunne flytte på mandater.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.