VIBORG: Lige siden nyheden om Apples planer om at bygge et gigantisk datacenter i Foulum ved Viborg har en af de store potentielle gevinster været, at overskudsvarmen fra datacenteret kunne sende varme ud til fjernvarmekunderne i Viborg. Men den gevinst blev længe ved med kun at være potentiel, fordi en afgift på varme har stået i vejen for projektet, skriver TV Midt-Vest.
Men med den netop vedtagne erhvervspakke bliver el-afgiften skåret, og dermed bliver der åbnet op for brugen af varmepumper i fjernvarmeindustrien. Og det er netop det gennembrud, de har ventet på i Viborg.
- Vi er ovenud tilfredse med den nye erhvervspakke, som blandt andet betyder, at det bliver meget nemmere at få økonomi i anvendelsen af overskudsvarmen fra Datacentret, når der bruges eldrevne varmepumper, siger direktør for Energi Viborg, Christian Hagelskjær i en pressemeddelelse.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.