Vikar om erfaringer fra Aarhus-plejehjem: Der er en 'rådden' og 'forrået' kultur

AARHUS: - Jeg spurgte, hvad beboeren gerne ville have til morgenmad. 'Havregrød', lød svaret. Men det mente en medarbejder godt, at jeg kunne droppe. Vedkommende var jo alligevel dement, og derfor kunne vi lige så godt bare servere franskbrød, som de andre også fik.

Sådan siger Nana Thillemann Harring til TV2 Østjylland om en episode på en vikarvagt ved et af de mange plejehjem i Aarhus Kommune, hvor hun har været. Oplevelsen er ifølge hende en af mange, der vidner om en 'rådden' og 'forrået' kultur på både det omtalte plejehjem, men også mere generelt i Aarhus Kommunes omsorgssektor.

- Der er en generel tendens til, at man springer over, hvor gærdet er lavest. Det gælder ikke alle. Mange gør et rigtig godt stykke arbejde med at gøre en forskel for de demente, siger den erfarne vikar.

'En sindssygt lad holdning'

- Men det gælder mange på rigtig mange af de steder, hvor jeg har været. Man gør sig ikke umage for at skabe de her stjernestunder, som vi burde være der for at facilitere. Der er en sindssygt lad holdning, og det betyder, at man ofte går ked af det hjem fra arbejde.

Hun håber nu på, at de mange historier kan få folks øjne op for, hvor vigtigt det er at italesætte problemerne. Hun bakkes op i sin kritik af Charlotte Hebsgaard Jensen, der under sin ansættelse hos vikarbureauet CareLink, har haft lignende oplevelser.

- Det var præget af en meget rå kultur, hvor man for eksempel råbte til en meget dement borger, at han skulle holde sin kæft, fordi han stod og råbte på et af fællesarealerne. Jeg har været mange andre steder, der heller ikke var fejlfrie, men jeg har aldrig oplevet noget, hvor jeg simpelthen ikke kunne vende tilbage igen.

Om optagelserne fra Kongsgården, som Ekstra Bladet har offentliggjort, siger Nana Thillemann Harring, at de er ekstreme, men ikke langt fra den virkelighed, hun møder på sine vikarvagter rundt omkring på de aarhusianske plejehjem.

Bleer tjekkes ikke

Hun fortæller for eksempel, hvordan hun ofte oplever, at personalet bevidst fravælger at tjekke beboernes bleer, selvom de ved, at beboeren har ligget eller siddet i måske 12 timer uden at blive skiftet.

- Det er indlysende, at en ble skal skiftes, hvis der er gået 12 timer. Men man ignorerer det. Jeg oplever også, at når man som dagvagt lifter en beboer op i sengen for at sove til middag, så 'glemmer' aftenvagten simpelthen at tage vedkommende op igen. Så den demente kan faktisk ligge i sengen fra middagstid til morgenen efter, siger hun.

- Vi er der ikke bare for at holde folk i live eller for at drikke kaffe med kollegaerne. Og det kan af og til virke som om, at det er den indstilling, man har. Vi skal magte at skabe de her stjernestunder for beboerne. Det er det, vi er der for.

Ekstra skub i kulturforandring

Det har ikke været muligt for TV2 Østjylland at få Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune til et stille op til et interview om kritikken.

Men i et skriftligt svar skriver direktør Hosea Dutschke fra  Sundhed og Omsorg, at det ikke er i orden, hvis en medarbejder har haft sådan en oplevelse i Aarhus Kommune. Han påpeger i mailen, at der, hvor det er tydeligt, at det halter på kultur og adfærd blandt personalet, der handler kommunen prompte:

- Når medarbejdere står frem og deler deres fortællinger, er det med til at sætte ekstra skub i den kulturforandring, vi selv arbejder med indenfor ældreområdet. Vi har i mange år arbejdet intensivt med takt og tone, men det skal gøres hele tiden, og det kan jeg ikke understrege nok, skriver Hosea Dutschke.

Han understreger, at kommunen skal sikre, at den slags oplevelser, som Nana Thillemann Harring kan fortælle om, ikke finder sted ved, at sikre veluddannet arbejdskraft og de nødvendige medarbejdere med hjertet på rette sted. Noget der blandt andet nu er iværksat tiltag for på Kongsgården.

- Medarbejderne trænes sammen i en værdig dialog og trænes i måder til konstruktivt at løse konflikter. Det sker sammen med et værdighedshold fra Sundhedsstyrelsen. Samtidigt prioriterer lederen en meget stærk tilstedeværelse, så borgere og medarbejder oplever, at de bliver set og hørt, skriver Hosea Dutschke.

mk