Det er ikke nogen nyhed, og det blev i øvrigt fremført fra flere sider blandt andet af undertegnede op til vedtagelsen af kommunalreformen i 2004, lyder det fra SF's daværende kommunalordfører Anne Baastrup
- Der kommer nødvendigvis flere akademikere i store organisationer bl.a. fordi kravene til en professionel ledelse og økonomistyring er større i store organisationer. Allerede i 2004, da man vedtog kommunalreformen, havde store kommuner som København, Århus og Aalborg et stort akademisk ledelseslag og mange specialkonsulenter. Men dengang og heller ikke nu ville man diskutere de stordriftsulemper, der blev en effekt af kommunesammenlægningerne - på trods af at problemet blev påpeget i strukturkommissionens betænkning. Men det blev aldrig dyrket politisk, for det ville regeringspartierne og Kommunernes Landsforening ikke, da der gik vokseværk i kommunalreformen henover 2005, siger Anne Baastrup
- Det er derfor patetisk at opleve VKO politikerne stå i kø og beklage sig over, det stigende antal akademikere i de kommunale administrationer - ikke mindst når der er de samme politikere, der har stillet stadig stigende krav til opgaveudførelse, dokumentation og revision i kommunerne. Alt sammen krav som er med til at øge 'djøfiseringen' i kommunerne. De vidste hvad de gjorde, de vil bare ikke indrømme det, eller handler det også her om uvidenhed og manglende kompetence.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.