Mere sammenhold og bedre uddannelse. Det har plejepersonalet i et demensafsnit i Horsens fået ud af at passe en gruppe særdeles voldelige demente
168 voldsepisoder på Lindehøj Centret i Horsens skærper nu fokus på voldelige demente, oplyser kommunen.
I alt 168 voldsepisoder eller trusler om vold er blevet anmeldt i perioden fra september 2006 og til nu – heraf de 100 i 2007 fra januar til april. Anmeldelserne gik på, at de ansatte fik ting kastet efter sig, de blev sparket i hovedet, fik hårde slag i ryggen, blev spyttet på m.m. De mange overfald resulterede i, at de ansatte var bange for at gå på arbejde, og enkelte måtte langtidssygemelde sig.
Dorit Frøstrup, der er social- og sundhedshjælper i Drivhuset, oplevede volden på tæt hold:
- Jeg var i et øjeblik uopmærksom over for en beboer, hvilket afstedkom et voldsomt slag i ryggen. Heldigvis fik jeg tilkaldt hjælp, men jeg var meget bange for at komme ind til beboeren, fordi jeg aldrig vidste, hvornår slagene faldt. I dag ser jeg positivt på perioden med de voldelige overfald forstået på den måde, at plejepersonalet har fået et bedre sammenhold.
Også social- og sundhedsassistent Tanja Tvedergaard var ude for en voldsom oplevelse, hvor hun måtte bruge en lænestol som skjold, indtil en kollega kom hende til undsætning:
- Beboeren var meget vred og kunne ikke tales til ro. Pludselig fik jeg smidt kaffekopper, lysestager m.m. i hovedet, og jeg måtte søge dækning.
De ansatte har i hele perioden fået tilbudt psykologhjælp, og som en følge af de mange voldelige overfald, har lederne af kommunens demensafsnit dannet et netværk, hvor de mødes og udveksler erfaringer. Personalet har desuden fast supervision.
Ifølge Karin Emig, der leder Drivhuset, skal samtlige 100 ansatte i kommunens demensafsnit gennemgå et 10 dages kursus i at håndtere de voldelige demente.
Praktiske tiltag er for eksempel, at de ved hjælp af en walkie-talkie altid hurtigt kan tilkalde en kollega.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.