FREDERICIA: Tirsdag morgen sætter forhenværende højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen sig for bordenden for fem dommere i voldgiftsretten, som skal afgøre, om tidligere kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe uberettiget blev bortvist af byrådet i 2021, skriver Fredericia Dagblad. Der er afsat seks retsdage til den faglige voldgiftsret.
Advokat Pernille Backhausen repræsenterer Annemarie Zacho-Broe og har stillet krav om 18 måneders løn, cirka 3 mio. kr. Dertil 100.000 kroner i tort. Hun måtte forlade kommunen uden løn eller anden godtgørelse. Kommunen repræsenteres af advokatfirmaet Horten, der også var rådgiver for politikerne, da de skulle beslutte, hvorvidt de skulle skride til bortvisning eller indlede en afskedigelsessag.
Sagen er en del af forløbet, efter Jacob Bjerregaard (S) nedlagde sit hverv som borgmester i december 2020. Blandt det, der indgik i Hortens undersøgelse, var den mulige tætte relation mellem borgmesteren og kommunaldirektøren. Et forhold, der siden blev løftet ind i den efterforskning, byrådet bad Sydøstjyllands Politi sætte i gang, og som statsadvokaten i Viborg i sidste uge besluttede ikke at rejse tiltale i.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.