Regeringens forslag til finanslov for 2026 har særligt to formål: Ganske almindelige mennesker skal have flere penge mellem hænderne, og velfærdssamfundet skal styrkes, især på børneområdet.
Sådan lød det fra finansminister Nicolai Wammen (S), da forslaget blev præsenteret fredag kl. 11.
Ifølge regeringen vil en typisk arbejderfamilie med to børn i eget hus få 8.500 kr. ekstra i 2026 som følge af forslaget, mens et typisk pensionistpar i hus vil have cirka 2.700 kr. ekstra.
- Samtidig styrker vi velfærdssamfundet. Det har vi allerede gjort med økonomiaftalerne med kommuner og regioner, og vi vil nu i særlig grad sætte ind på børneområdet, sagde Wammen.
Dels foreslår regeringen - som tidligere omtalt - at afsætte midler til 1.400 flere voksne i daginstitutionerne, og prisen for en plads i daginstitution skal sænkes med i gennemsnit cirka 3.200 kr. om året ved at sænke dem maksimale forældrebetaling fra 25 til 21,3 procent.
I alt afsættes der i finanslovsforslaget 1,6 mia. kr. årligt til bedre dagtilbud.
- Det kommer oveni, at vi med kommunerne aftalte, at de må bruge cirka 3 mia. kr. ekstra anlægsbevillinger til daginstitutioner. Så vi både forbedrer de fysiske rammer, får flere voksne og sænker forældrebetalingen, sagde han.
Ældremad og solceller
Udover Wammen deltog økonomiminister Stephanie Lose (V) og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) i præsentationen. De fremhævede hver især nogle af deres egne partiers mærkesager:
For Stephanie Loses vedkommende var det bl.a. de sænkede afgifter på flere varer, bureaukratiske lempelser for erhvervslivet og styrkelsen af forsvaret.
Tilsvarende nævnte Jakob Engel-Schmidt bl.a. den øgede kvalitet i daginstitutioner, den lavere betaling for ældremad og ændrede krav til kommunale solceller.
- Danmarksdemokraterne har spurgt, hvorfor det kun er på landet, der skal være VE-anlæg. Nu fjerner vi kravene til, at kommuner skal oprette selskaber for at sætte solceller op på offentlige bygninger. Så nu rykker den grønne omstilling helt tæt på alle, også i byerne, vi gør Danmark grønnere, og vi slipper fri af Putins gas, sagde han.
Skæv udligning?
Nicolai Wammen blev på pressemødet spurgt, om partifællen, overborgmesterkandidat Pernille Rosenkrantz-Theils forslag om gratis daginstitutioner i Københavns Kommune er udtryk for et skævt udligningssystem. Flere socialdemokratiske borgmestre har påpeget, at de ikke ville have råd til at gøre det samme.
Til det svarede han, at de 98 kommuner har hver deres udgangspunkt, og at den kommende tid op til KV25 vil byde på mange forskellige forslag. Han ville ikke forholde sig til det konkrete københavnske forslag, men påpegede, at der er foreslået finansiering af forslaget.
Han anerkender, at der er forskel på mulighederne i de enkelte kommuner.
- Vi har sat gang i en proces med at skabe et mere retfærdigt udligningssystem, påpegede han.
Plads i økonomien
Ministrene glæder sig over, at der er luft i dansk økonomi til at dele ud. Tidligere på formiddagen kunne økonomiminister Stephanie Lose (V) præsentere Økonomisk Redegørelse, som viser lav inflation og forventninger om vækst i bnp. Det ser regeringen som resultatet af mange års ansvarlige beslutninger.
- Når dansk økonomi er så stærk, som den er nu, har vi en mulighed for helt ekstraordinært at give ekstraordinære skattelettelser til danskerne. Det er et udtryk for, at der er rum til det i dansk økonomi. Det, vi gør, mener vi, er så langt, vi kan gå, hvor det er økonomisk ansvarligt, siger Stephanie Lose.
- Gælden bliver ved med at falde, samtidig med at vi har råd til alle disse gode initiativer, sagde Nicolai Wammen og henviste til, at hans kolleger i en række andre europæiske lande skæver misundeligt til den danske økonomi.
Regeringen skal nu i gang med at forhandle med de øvrige partier om den endelige finanslov, og en aftale lander traditionelt i november eller måske december. I 2023 var hele 11 partier med, mens det sidste år kun var SF og De Radikale, der sammen med de tre regeringspartier forhandlede en aftale på plads.
Hovedinitiativer i finanslovsforslaget
* 1,1 milliard kroner fra 2026 afsættes til 1360 ekstra ansatte i dagstilbud i landets kommuner.
* Det maksimale loft for forældrebetaling til en institutionsplads i vuggestue eller børnehave sænkes fra 25 til 21,3 procent.
* Alle gravide kvinder tilbydes gratis RS-vaccine. Der afsættes 35,9 millioner kroner i 2026 og 40,2 millioner kroner i 2027 og frem.
* Det skal være billigere for ældre at få leveret mad i kommunal sammenhæng. Der afsættes 200 millioner kroner årligt i 2026 og frem.
* Der skal fjernes krav om kommunal og regional selskabsudskillelse og krav om kommunal modregning for solceller til egetforbrug. Lovændringen forventes at koste 400 millioner kroner fra 2026 til 2030.
* Der skal være tydeligere rammer for, hvornår og hvordan en folkeskoles personale kan gribe fysisk ind over for elever, når alle andre tiltag er forsøgt. Der er afsat 10 millioner årligt til en ny model.
* Indsatsen for patienter med senfølge efter hjernerystelse styrkes med 20 millioner kroner fra 2026 og 40 millioner kroner årligt fra 2027.
* Fertilitetshjælpen til barn nummer to udvides, så par og kvinder kan få op til seks graviditetsforsøg med reagensglasbehandling i stedet for tre. Forslaget koster 35 millioner kroner om året.
* El-afgiften nedsættes til EU's minimum i 2026 og 2027. Det vil koste i alt 14 milliarder kroner.
* Moms på bøger fjernes, hvilket koster 330 millioner kroner årligt.
* Gebyrer fjernes fra en række fødevareproducenter for 50 millioner kroner om året.
* Kaffe- og chokoladeafgift fjernes. Afskaffelsen vil koste 2,4 milliarder kroner om året.
* Der er i alt 5 millioner kroner årligt på vej til danske cirkusser fra 2026 til 2029.
* Tilskud til kokkelandsholdet og Bocuse d'Or, det uofficielle VM for kokke, øges til 4 millioner årligt 2028-2029.
* Regeringen afsætter 5 millioner kroner i 2025 stigende til 15 millioner kroner i 2029 til at lempe skatten for de kolonihaveejere, der er blevet ramt af regninger på niveau med parcelhusejere.
* 68 millioner kroner afsættes til at styrke sprogfagene tysk og fransk efter år med negativt fokus.
* Regeringen vil give skattefradrag for motion og undervisning i sang og musik, fordi EU-regler snart pålægger moms på en række aktiviteter. Det fremgår ikke, hvad forslaget koster.
* Arveafgiften skal lempes for nevøer og niecer fra 36 procent til 15 procent, så de sidestilles med den afdødes børn. Det koster 100 millioner kroner om året.
Kilde: Ritzau
Artiklen er løbende opdateret.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
