
Et bredt politisk flertal har indgået en aftale om at afsætte over 1,3 milliarder kroner frem mod 2035 for at få flere unge i job eller uddannelse.
SVM-regeringen samt SF, De Konservative og De Radikale står bag aftalen, hvor en del af pengene blandt andet skal gå til at styrke indsatsen for unge med psykiske eller sociale problemer.
- Det er med ydmyghed, at vi adresserer denne gruppe. Der er et stort potentiale, men der er en grund til, at ingen er lykkedes med at knække kurven, siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) på et pressemøde.
- Vi har blandt andet kigget ned i denne gruppe og set, at knap halvdelen har en psykiatrisk diagnose. Derfor går en stor del af denne aftale på at bygge bro mellem psykiatri og arbejdsmarked, siger hun.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udgav i maj i år en analyse, der viste, at 42.800 unge i alderen 15-24 år var uden job eller uddannelse i september sidste år. Gruppen omfatter de unge, der ikke har anden uddannelse end folkeskolen, og det svarer til 6,3 procent af de unge i aldersgruppen.
Det tal skal ses i forhold til, at et flertal i Folketinget i 2017 blev enige om, at andelen af de 15-24-årige, der er uden job eller uddannelse, skal bringes ned på 3,5 procent i 2030.
Tilbage i 2016 var omkring 48.000 unge hverken i job eller uddannelse, men efter at det lykkedes at få antallet bragt ned på under 43.000 i 2021, er kurven siden stagneret.
De 15-24-årige, der ikke er under uddannelse eller har et job, går også under navnet potentialegruppen.
Der er ingen snuptagsløsning på vej, fremgår det af aftaleteksten. Her står der, at aftalepartierne vil oprette et såkaldt nationalt partnerskab kaldet Ungeløftet.
Her skal "centrale samfundsaktører", herunder kommuner og virksomheder, samarbejde om at få flere unge til at blive integreret i job fremover.
- Det er aftalepartiernes ambition, at de lokale partnerskaber udrulles i løbet af 2025, står der i aftaleteksten.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.