VEJLE: Et lys mangler, og reflekserne har de forkerte farver. Det svenske firma VOI's 100 løbehjul i Vejle lever ikke op til dansk lovgivning, som siger, at der skal være en gul eller hvid forlygte, en rød baglygte og reflekser i hvid eller gul både foran, bagpå og på siderne. Ikke kun når det er mørkt, men hele døgnet, skriver Vejle Amts Folkeblad.
På VOI's el-løbehjul i byen er der en hvid forlygte, ingen baglygte, en rød refleks bagpå og røde reflekser på begge sider.
- Der skal være lys og reflekser på, og de skal være monteret efter færdselsreglerne, siger politiinspektør Morten Anker Jensen fra Sydøstjyllands Politi, og tilføjer, at mens det er firmaet VOI, der er ansvarlig for, at el-løbehjulene er udstyret korrekt i forhold til dansk lovgivning, har brugerne af løbehjulene faktisk også et ansvar for, at det løbehjul, de lejer, er udstyret korrekt.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.