HOVEDSTADEN: Om 30-40 år vil Danmark have ca. 400.000 flere ældre end i dag. Samtidig vil antallet af ansatte i den offentlige sektor falde markant.
I 'Lev Vel' er mere end 100 virksomheder, forskningsinstitutioner, organisationer, hospitaler, regioner og kommuner gået sammen. De vil udvikle nye innovative servicetilbud og teknologiske løsninger til den voksende gruppe ældre, som kan og vil fortsætte med at have et aktivt liv, når de er langt oppe i årene.
Det kan være redskaber til selv at kunne holde øje med sit blodtryk og nye mødesteder - både fysisk og på nettet. Det er eksempler på den type af initiativer, som det nye landsdækkende strategiske partnerskab 'Lev Vel' i løbet af de næste fire år har sat 100 millioner kroner af til at udvikle.
Det er første gang i Danmark, at så mange forskellige parter går sammen i så stor en samlet satsning. I spidsen står Væksthus Hovedstadsregionen og Alexandra Instituttet. Partnerskabet har et samlet budget på 100 millioner kroner, hvoraf en stor del kommer fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen.
Der er et kæmpe behov for nytænkning på tværs af det offentlige og private, mener programleder Dorthe Junge, Væksthus Hovedstadsregionen:
- I dag er der fokus på service til de ældre, der har et massivt behov for hjælp, mens der stort set ikke findes tilbud til velfungerende ældre, som gerne vil klare sig selv. Målet med partnerskabet er at skabe livskvalitet for den gruppe ældre ved at give dem flere muligheder og samtidig spare offentlige midler, siger hun.
'Lev Vel' løber over de næste fire år.
mou
Fakta:
Om 30-40 år vil Danmark have ca. 400.000 flere ældre end i dag. Samtidig vil antallet af ansatte i den offentlige sektor falde markant. Det overordnede formål for Lev Vel er at bidrage til håndtering af de specifikke samfundsmæssige udfordringer, der er forbundet med det aldrende samfund.
Formålet med Lev Vel er, at:
* Give ældre bedre livskvalitet ved at sikre, at de bliver selvhjulpne så længe som muligt
* Sikre ressourcebesparelser og større fokus på brugernes behov i den fremtidige offentlige ældrepleje.
* Sikre kommercielle muligheder for de virksomheder, der deltager i udviklingen af nye services og produkter til ældre.
* Lev Vel skal i løbet af de kommende fire år gennemføre i alt seks konkrete projekter, samt en lang række aktiviteter.
De første tre projekter er etableret:
* Mødestedet: Ved hjælp af de nyeste kommunikationsteknologier er forskere og virksomheder ved at udvikle nye både fysiske og virtuelle mødesteder, hvor ældre kan holde sig mentalt, fysisk og socialt fit.
* Forebyggende selvmonitorering: Et projekt om selvmonitorering, hvor ældre får redskaber til selv at kunne holde øje med deres helbred for eksempel i forhold til blodtryk eller kolesterol, er også søsat.
* Patientrettet add-ons til medicinkortet: Udbygning af det elektroniske medicinkort.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.