Bred aftale i Folketinget:
550 mio. kr. skal give mere liv i landdistrikter og bymidter

Et bredt flertal i Folketinget ønsker mere liv i bymidter og landdistrikter. Derfor er partierne nu nået til enighed om en ny aftale, der skal understøtte, at bymidterne i en række mindre og mellemstore byer igen kan blive et lokalt samlingspunkt og mødested, oplyser Indenrigsministeriet.

I alt afsætter de 12 partier bag aftalen 550 mio. kr. til "Mere liv i bymidter og landdistrikter".

Et af tiltagene går ud på at skabe mere liv i bymidter i mindre og mellemstore byer, som er præget af butiksdød. Der bliver afsat 180 mio. kr. over perioden 2022-2027, som kommunerne kan ansøge om at få del i.

Pengene kan bruges til fysiske forbedringer af bygninger, torve og gågader og til at lave lokale velfærdscentre, som fx kan bestå af borgerservice, tandlæger, læger, aktivitetscentre, tilbud til ældre, kulturskoler, biblioteker m.v. Kommunerne beslutter, hvilke funktioner der kan placeres i centret.

Pengene vil blive fordelt efter objektive kriterier, og der bliver krav om 40 pct. kommunal medfinansiering. Pengene vil kunne bruges til flytning eller oprettelse af velfærdsfunktioner, forudgående analyse- og udviklingsarbejde, anlæg, istandsættelse mv. 

Forsøg med frie bymidter

Et andet initiativ bliver at lave en forsøgsordning med ti bymidter, som sættes fri af eksisterende lovgivning til at afprøve nye tiltag til at skabe levende bymidter. 

"Der er behov for at give kommunerne bedre mulighed for at tænke ud af boksen og ikke lade de gode idéer være begrænset af eksisterende lovgivning," hedder det i aftalen. Det bliver en forudsætning, at der laves lokale velfærdsfunktioner som en del af forsøget.

Under forsøgsordningen afsættes 25 mio. kr. årligt i 2024-2027 til medfinansiering af fornyelse og 30 mio. kr. i 2024 til at medfinansiering placering af lokale velfærdsfunktioner i bymidten. Pengene er et supplement til den generelle pulje.

Kommunerne vil blive inviteret i starten af næste år, og efterfølgende inddrages partierne bag aftalen i at udpege de ti byer og beslutte, hvilke regler der kan gives frihed fra.

Krav til kommuneplaner

Som del af planen for bymidterne vil der også komme et krav om, at alle kommuner i deres kommuneplaner skal lave en strategisk planlægning for levende bymidter.

Til det afsættes der 3,5 mio. kr. om året i 2023-2026 og derefter varigt 0,2 mio. kr. om året.

Nedrivning og bredbånd

I landdistrikterne vil partierne afsætte seks mio. kr. årligt over tre år til at medfinansiering etablering og udvikling af borgerdrevne dagligvarebutikker under en række betingelser.

Desuden afsættes der 102,5 mio. kr. ekstra til byfornyelse i 2022, så der i alt bliver 200 mio. kr. til nedrivning af faldefærdige huse, istandsættelse og områdefornyelse. De penge vil blive fordelt efter de gældende regler.

Der afsættes også 100 mio. kr. til at fortsætte bredbåndspuljen i 2022. Det understreges, at pengene kommer til at bistå de mest udfordrede adresser med tidssvarende bredbånd.

Fem mio. kr. årligt vil fra 2023 gå til drift af et projekt ved navn "Danmarks naturstier - en omvej værd".

Endelig vil man undersøge interessen for at deltage i en forsøgsordning med frilandsbyer og i første halvden af 2023 beslutte, om der skal igangsættes et forsøg med ti såkaldte frilandsbyer, som sættes fri af eksisterende lovgivning.

- Regeringen har en klar målsætning om at skabe mere liv i de dele af landet, der har haft det svært efter en lang periode med stigende centralisering. Derfor er jeg særdeles glad for, at der nu står et bredt flertal i Folketinget bag en aftale, som vil gøre de mindre byer og landdistrikterne mere attraktive for både borgere og erhvervsliv, siger indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) som begrundelse for aftalen. 

Bag aftalen står regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, De Radikale, Enhedslisten, De Konservative, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne.

Læs hele aftalen her.