DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job
Ny bog: Landets stationsbyer trænger til omsorg
Folk er generelt positive over for at bo i stationsbyer som her Nr. Aaby. Men ofte bosætter de sig i parcelhuse i udkanten, mens bymidterne bliver mere og mere slidte.
Foto: Wikimedia Commons

Ny bog: Landets stationsbyer trænger til omsorg

Bymidterne i landets 256 stationsbyer er ofte truet af butiksdød, tomme og nedslidte huse og har brug for støtte, argumenterer arkitekter.

Stationsbyer er populære byer at bo i, men bymidterne trænger til omsorg. Udviklingen af dem er gennem mange år blevet forsømt, konkluderer arkitekterne bag en ny bog om de danske stationsbyer.

Hvis man ønsker et Danmark i balance, skal politikere og kommuner i højere grad sørge for, at stationsbyerne fortsat kan fungere som dynamoer for byliv og fællesskab over hele landet, konkluderer bogen, som er redigeret af JWH Arkitekter, Plan Gruppen og WE Architecture med støtte fra Realdania og Nykredit Fonden.

Omkring en halv million borgere lever i 256 stationsbyer landet over, som arkitekterne har nærstuderet. Byerne giver gode muligheder for et ukompliceret og godt hverdagsliv med nem adgang til service, fritidsaktiviteter og natur - i modsætning til de mere monotone forstæder.

Men samtidig udgør nedrivninger, fragmentering og langsom udhuling af funktioner en trussel for stationsbyerne. Selvom parcelhusene i udkanten af stationsbyerne lever i bedste velgående, affolkes og smuldrer byernes centrum, som ofte præges af butiksdød, tomme huse og slidte hovedgader.

- Især de små og mellemstore stationsbyers historiske midte omkring hovedgade og station har det i dag svært. De er slidte med huller i facaderækken. Det gør dem mindre attraktive for både bosætning og erhverv, siger arkitekt professor emeritus Jan W. Hansen.

Derfor kan stationsbyerne bruge en hjælpende hånd. 

Stationsbyernes tur

"Det er før, set at byfornyelseslovgivningen har kanaliseret substantielle ressourcer til vigtige samfundsmæssige formål som f.eks. renoveringen af slumkvartererne i de større byer eller bevarelsen af kulturarven i bred forstand. Vedligeholdelsen og fornyelsen af stationsbyernes midter kunne være en tilsvarende samfundsopgave. (...) Måske er det nu stationsbyernes tur," hedder det i bogen.

Som mulige tiltag nævner bogen blandt andet favorable lån til privat og offentligt byggeri, favorable nedrivningstilskud, mulighed for at forære eller sælge billige grunde og ejendomme mod garanti for istandsættelse og forskellige andre favorable lånemuligheder.

Som kommunale og private lokale initiativer foreslås fx samarbejde mellem stationsbyer om specialisering og arbejdsdeling af offentlige og private tilbud samt nedlæggelse af landsbyer og koncentration og udvikling af de levedygtige stationsbyer.

De stationsbyer, som er lykkedes med at udvikle deres bymidte, fremhæves for at have fået mere ud af de kvaliteter, byen allerede har, eller kombinere funktioner, der skaber muligheder for byliv. Fx ved at:

  • Genskabe vigtige landskabelige-historiske forbindelser, der giver erindring om byens historie og opståen, f.eks. fremhæve et særligt bylandskab med beplantning.
  • Koncentrere publikumsmagneter som supermarkeder, erhverv og institutioner i centrum og sørge for at få gamle dynamoer i brug – mejeri, station, kro, værksteder.
  • Fastholde den tætte bebyggelse og koncentration af huse og mennesker i centrum.
  • Behandle de enkelte huse med forståelse for den blandede arkitektur, de er skabt med.
  • Indrette byen med belægninger og byudstyr i god kvalitet, der understøtter byens særlige identitet.

Bogen "De historiske stationsbymidter som kulturarv - udvikling eller afvikling" kan downloades gratis her.

ak