18 borgmestre vil nu have bundtrawl stoppet

Iltsvindet i de danske farvande er ikke er set værre i over 20 år, viser undersøgelser i en ny rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi. Langs de danske kyster er havbundene døde, fiskene forsvinder, ligesom der bliver færre og færre marsvin i de danske farvande.

Siden rapporten blev offentliggjort, har flere borgmestre råbt op, og nu tælles 18 borgmestre fra Fyn og Jylland, som vil have stoppet bundtrawl i Lillebælt, Horsens fjord, Aarhus bugt og langs Djurslandskysten.

Først kritiserede en stibe socialdemokratiske borgmestre regeringen for at have "sjoflet" med havmiljøet. Kort efter gik fem østjyske borgmestre og en rådmand ud offentligt med ønsket om et forbud mod bundtrawl, og nu har 13 borgmestre, hvis kommuner alle er naboer til Lillebælt, sendt et brev til miljøminister Magnus Heunicke (S) om et forbud.

En hastesag

De 13 borgmestre, som har sendt et brev til ministeren, peger på, at rapporter udarbejdet af Center for Marin Naturgenopretning viser, at de største presfaktorer, som påvirker miljø- og naturtilstanden i Lillebælt, er næringsstofbelastning fra land, iltsvind samt fiskeri med bundslæbende redskaber. Det skriver TV 2 Fyn, som har fået indsigt brevet.

Trawlfiskeri er fiskeri med et stort net, der slæbes henover havets bund. Det er den mest udbredte form for fiskeri i Danmark og i hele verden. Nettet slæbes hen over havbunden og fanger fisk fra bunden og 10-15 meter op.

"Der skal arbejdes målrettet med reduktion af næringsstofudledninger fra land, men vi har også brug for et trawlforbud, der kan friholde sammenhængende områder fra fiskeri med bundslæbende redskaber," står der i brevet, skriver TV 2 Fyn.

Professor er uenig

Ifølge professor på DTU Aqua Jens Kjerulf vil et forbud dog nærmest ikke have nogen effekt for havmiljøet. Det skriver TV 2 Østjylland. 

Han peger blandt andet på, at fiskeri-intensiteten i det område er meget, meget lav, og at det er en anden synder, man skal kigge på.

- Den helt store synder i det område er udledning af næringsstoffer fra land, det vil sige primært landbruget, siger han til mediet. Desuden mener han, at hvis man vil gøre noget godt for havmiljøet i området, bør man overveje udbygningen af Aarhus Havn og de store klapninger, der kommer til at ske i den sammenhæng.