FOLKETINGET: Det oplyste beskæftigelsesminister Inger Støjberg, da hun i dag var i samråd i Arbejdsmarkedsudvalget vedrørende varslingspuljen og indsatsen på Lindø.
- Også i forhold til varslingspuljen har regeringen lagt til side i de gode år, så vi nu hvor krisen kradser kan handle. Regeringen har tilført 8 mio. kr. og overført 13,5 mio. kr. fra tidligere år til varslingspuljen, så der samlet er 28,5 mio. kr. i varslingspuljen i 2009, sagde beskæftigelsesminister Inger Støjberg i samrådet.
Midlerne fra varslingspuljen bliver i stor stil brugt til at hjælpe afskedigede i hele landet. Godt 22 mio. kr. er allerede fordelt til de fire beskæftigelsesregioner. Hovedstaden & Sjælland har fået godt 9 mio. kr., Syddanmark 6,5 mio. kr., Midtjylland 3,5 mio. kr. og Nordjylland godt 3 mio. kr.
- Skulle der vise sig ikke at være tilstrækkeligt med midler til varslingsindsatsen, så er jeg klar til at se positivt på at finde nogle flere penge, sagde Inger Støjberg på mødet.
På samrådet blev lukningen af Lindøværftet desuden behandlet.
- Det er selvfølgelig beklageligt, at Lindøværftet lukker ned. Men jeg må sige, at regeringen respekterer den svære beslutning, som Maersk har truffet. Vi må nu prøve at se fremad og stå sammen om at hjælpe Lindøværftets medarbejdere videre.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.