EGEDAL: Den varslede fyring af Egedals kommunaldirektør Jonatan Schloss har medført usikkerhed og bekymring blandt medarbejdere og ledere, skriver Sjællandske Nyheder på baggrund af en udtalelse, som mediet er kommet i besiddelse af, til byrådet fra kommunens HovedMED.
- Det har allerede sendt bølger gennem organisationen. Vi oplever usikkerhed blandt medarbejdere og ledere, og vi er bekymrede for, at denne situation kan få betydelige konsekvenser for arbejdsmiljøet og samarbejdsklimaet på tværs af hele kommunen, skriver medarbejderrepræsentanterne.
De understreger, at de ikke forholder sig til det politiske grundlag for beslutningen, men finder det væsentligt at gøre opmærksom på behovet for tydelig kommunikation, gennemsigtighed og inddragelse af MED-systemet i den videre proces.
Varslet om, at et flertal i Økonomiudvalget i Egedal vil af med Jonatan Schloss som kommunaldirektør, kom i en pressemeddelelse fra kommunen onsdag i sidste uge, og det har ikke været muligt at få uddybet beslutningen hos borgmester Birgitte Neergaard-Kofod (K). I meddelelsen konstateres blot, at flertallet "ønsker en anden profil til den fremadrettede ledelse af Egedal Kommune".
Selv er Jonatan Schloss meget afklaret med situationen.
- Det er “spillet” i kommunalpolitik, skrev han bl.a. på Linkedin.
Jonatan Schloss er fritaget for tjeneste, indtil den endelige beslutning træffes af byrådet.
dotn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.










