dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

41 nye kommuner afviser tryghedsgaranti

Flere har fået aftaler for medarbejderne i forbindelse med reformen ? men andre afviser
4. JAN 2006 6.40
Siden efteråret har tre nye kommuner indgået tryghedsaftaler for medarbejderne, der giver en høj grad af tryghed i forbindelse med kommunalreformen ? nemlig Odense, Silkeborg og Lejre.

I oktober lancerede fagforbundet FOA en landsdækkende oversigt over graden af tryghed for medarbejderne i forbindelse med kommunesammenlægningerne. På det tidspunkt havde kun fem kommuner ifølge FOA aftaler med en "høj tryghed", nemlig Horsens, Haderslev, Skanderborg, Norddjurs og Favrskov. Med de tre nye kommer det samlede antal kommuner med høj grad af tryghed for medarbejderne kommet op på otte.

De 98 nye kommuner figurerer på et såkaldt tryghedsbarometer på FOA?s hjemmeside. Baggrunden for barometeret er, at opgave- og strukturreformen ikke har en følgelovgivning, som garanterer de offentligt ansatte tryghed i ansættelsen. Kommunerne opfordres ganske vist til at indgå lokale aftaler om, at medarbejderne bevarer deres nuværende løn- og arbejdsvilkår. Men langt fra alle har indgået de såkaldte tryghedsaftaler.

Status hos FOA er i dag, at 37 kommuner har nedskrevet en tryghedsgaranti og 20 er i gang. Samtidig har 41 kommuner afvist at give de ansatte en tryghedsgaranti.

Meget lav tryghed
Graden af tryghed i de 37 kommuner med en aftale varierer en del. Barometeret gradbøjer tryghed på seks forskellige niveauer (se fakta nederst).

Niveauet lige over ingenting hedder "meget lav tryghed" og her befinder 15 kommuner sig.

Næste niveau "lav tryghed" befinder tre kommuner sig på. Det drejer sig om Køge, Ishøj og Glostrup.

Aftaler med "middel tryghed" findes i 11 kommuner: Hedensted, Varde, Syddjurs, Næstved og Frederiksværk-Hundested og Ærø, Holstebro, Århus, Lyngby-Taarbæk, Randers og København.

Odense tæt på topplacering
Høj tryghed findes som sagt i otte kommuner, mens ingen kommuner ifølge FOA har gjort sig fortjent til at befinde sig i kategorien med en aftale med "meget høj tryghed".
Odense Kommune var ellers tæt på. Hvis den i øvrigt meget brede aftale også havde omfattet en skriftlig garanti for, at der er tale om en reel ansættelsegaranti, ville tryghedsinitiativerne i kommunen have fået vurderingen "meget høj".

Odense Kommune skal ikke lægges sammen med andre, men hos FOA vurderer man, at det også er relevant at se på trygheden i de 32 kommuner, der fortsætter med de gamle kommunegrænser.
- Der bliver jo rykket rundt på opgaverne i alle kommuner, og mange af de kommuner, som ikke skal lægges sammen med andre, overtager medarbejderne fra amterne især på vej- og miljøområdet. For de medarbejderne, der skal flyttes over, er det af stor betydning, hvilke hensyn man vil tage til dem, siger leder af FOA?s reformgruppe, Claus Cornelius.

FAKTA
Tryghedsaftalerne vurderes ud fra en række elementer.
Afhængig af hvor mange elementer en kommune eller region har i tryghedsaftalen, bliver der tildelt en placering i tryghedsbarometret:

Elementerne er :
? alle er sikret ansættelse
? overførte medarbejdere (fra andre myndigheder)er sikret
? perioden hvor de er sikret ansættelse
? reduktion af medarbejdere sker ved naturlig afgang
? mulighed for frivillige fratrædelsesordninger
? kompetenceudvikling/uddannelse
? orlov med løn til relevant efter/videreuddannelse
? intern rokering
? senioraftaler
? jobbank/ledige stillinger
? fastholdelse
? socialt kapitel/rummeligt arbejdsmarked
? løngaranti ud over OK 05
? alle medarbejdergrupper er med

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/41-nye-kommuner-afviser-tryghedsgaranti

GDPR