52 kommuner har fremgang i søgningen til erhvervsuddannelser

Vesthimmerland, Odsherred og Ikast-Brande er blandt de kommuner, der har haft størst succes med at få flere afgangselever til at søger ind på erhvervsuddannelser de seneste syv år. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.

I Vesthimmerlands Kommune er antallet af steget fra 22,9 procent i 2015 til 32,6 procent i 2022 svarende til 9,7 procentpoint. Det er kun overgået af ø-kommunerne Læsø og Samsø.

- Der er stor forskel på, hvor godt erhvervsuddannelserne har fat på de unge, rundt omkring i landet. De største fremskridt er sket i dele af Jylland, Fyn og Syd- og Vestsjælland, mens det går langsomt med at få flere unge til at gå den faglærte vej andre steder, siger Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker og projektchef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

52 kommuner med fremgang

Søgningen mod erhvervsuddannelserne er på landsplan steget med 1,5 procentpoint i fra 2015 til 2022. Men i 52 kommuner har man altså oplevet en fremgang, der ligger over landsgennemsnittet.

I ni kommuner, herunder fem jyske og to ø-kommuner, er der sket en stigning på 7 procentpoint eller mere. 

- Selvom der i mange kommuner er sket en mindre eller større stigning, viser tallene også, at antallet af unge, der søger ind på en erhvervsuddannelse efter grundskolen fortsat ligger på cirka 20 procent af en årgang. Niveauet har ikke rigtigt rykket sig de tre seneste år, og der er fortsat langt til det politiske 2025-mål om, at 30 procent af en årgang, skal søge ind på erhvervsuddannelserne efter grundskolen, siger Mie Dalskov Pihl.

13 kommuner har opnået 2025-målet, mens 38 kommuner har opfyldt 2020-målet på 25 procent. De ti kommuner, der har haft størst fremgang ses i tabellen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd herunder.

Søg eller brug pilen øverst til højre for at finde tal for en kommune.