dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens
Bredbåndspuljen er nu fordelt, så flere kan få hurtigt internet.
Morten Rasmussen/Biofoto/Ritzau Scanpix

72 projekter får tilskud fra bredbåndspuljen

Især småøerne kan nu se frem til hurtigt internet.

72 projekter i hele landet modtager i år tilskud fra Bredbåndspuljen, oplyser Digitaliseringsministeriet torsdag.

Formålet med Bredbåndspuljen er at yde tilskud til adresser, der har svært ved at få bredbånd på kommercielle vilkår. Derfor var årets pulje bl.a. målrettet småøer, som har særlige udfordringer, fordi det typisk er nødvendigt at grave et søkabel ned i havbunden. Og det er dyrt.

I år kan der særligt forventes jubel blandt beboere på Baagø, Hjortø og Strynø, som har fået tilsagn om tilskud til etablering af hurtigt internet - henholdsvis 7 mio. kr., 1,8 mio. kr. og 13,9 mio. kr. I alt er der dermed givet tilsagn om 22,7 mio. kr.

Samlet får 72 projekter fordelt over 33 kommuner tilsagn om tilskud fra Bredbåndspuljens almindelige ordning. De omfatter i alt 851 adresser. Det gennemsnitlig tilskud er på 58.477 kr. pr. adresse.

Fordeling af puljen på kommuner

Assens 5 projekter 114 adresser 10.126.934 kr.

Billund 1 projekt 13 adresser 376.415 kr.

Bornholm 2 projekter 41 adresser 2.902.050 kr.

Egedal 1 projekter 3 adresser 110.580 kr.

Faxe 1 projekt 9 adresser 245.726 kr.

Frederikssund 1 projekt 4 adresser 164.646 kr.

Faaborg-Midtfyn 1 projekt 10 adresser 370.000 kr.

Guldborgsund 1 projekt 8 adresser 637.842 kr.

Halsnæs 2 projekter 50 adresser 2.706.100 kr.

Herning* 1 projekt 8 adresser 296.176 kr.

Holstebro 3 projekter 10 adresser 375.400 kr.

Horsens 3 projekter 12 adresser 301.475 kr.

Høje-Taastrup 1 projekt 6 adresser 450.775 kr.

Ikast-Brande 3 projekter 25 adresser 2.492.516 kr.

Jammerbugt 1 projekt 3 adresser 110.130 kr.

Kerteminde 1 projekt 3 adresser 89.953 kr.

Langeland 5 projekter 308 adresser 19.594.000 kr.

Mariagerfjord 4 projekter 16 adresser 573.530 kr.

Nyborg 1 projekt 11 adresser 882.845 kr.

Næstved 1 projekter 2 adresser 79.430 kr.

Rebild** 4 projekter 38 adresser 1.047.302 kr.

RingkøbingSkjern 4 projekter 10 adresser 336.620 kr.

Ringsted 1 projekt 10 adresser 434.852 kr.

Silkeborg 3 projekter 13 adresser 305.636 kr.

Skive 2 projekter 14 adresser 348.050 kr.

Slagelse 2 projekter 4 adresser 197.308 kr.

Sorø 1 projekt 3 adresser 60.027 kr.

Stevns 1 projekt 7 adresser 69.154 kr.

Svendborg 8 projekter 69 adresser 3.067.900 kr.

Vallensbæk 1 projekt 3 adresser 232.480 kr.

Vesthimmerland 2 projekter 8 adresser 329.040 kr.

Viborg 3 projekter 13 adresser 348.869 kr.

Aalborg 1 projekt 3 adresser 99.900 kr.

I alt 72 projekter 851 adresser 49.763.661 kr.

* Et projekt i Ikast-Brande har også adresser fra Herning Kommune.
** Et projekt i Rebild har også adresser fra Vesthimmerlands Kommune.

Kilde: Digitaliseringsstyrelsen.

Der skal bidrages med en gennemsnitlig egenbetaling på mindst 2.000 kr. pr. adresse for at kunne søge tilskud fra Bredbåndspuljen. Den bredbåndsudbyder, som står for at etablere forbindelse til adressen, skal bidrage med mindst 12.500 kr. pr. adresse.

Udover den almindelige ordning, hvor flere adresser i et lokalområde søger sammen, er der også en særlig ordning for enkeltstående adresser. Pengene herfra blev fordelt i oktober med tilsagn om 16,8 mio. kr. til 253 adresser fordelt på 55 kommuner.

- Hurtigt internet er en central forudsætning for, at vi reelt kan skabe lige muligheder for udvikling og vækst i hele Danmark. Derfor er jeg utrolig stolt over, at vi med Bredbåndspuljen kan etablere stabilt og hurtigt internet til alle – uanset om du bor i Svendborg eller på Strynø, siger digitaliseringsminister Caroline Stage (M).

- På europæisk plan ligger Danmark i front med at etablere en fremtidssikker mobil- og bredbåndsdækning. Det arbejde skal vi fortsætte med, tilføjer hun.

ak

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/72-projekter-faar-tilskud-fra-bredbaandspuljen

GDPR