Selv om det indimellem volder pendlerne problemer, når driften svigter, viser nye tal fra Aarhus Letbane, at rejseformen er populær blandt østjyderne.
I 2024 nåede man første gang op på over seks millioner passagerer, og det er ti procent flere passagerer end i 2023.
- Det er meget tilfredsstillende. Siden normalårene efter corona har vi fra 2022 haft stigninger på letbanen, og særligt denne gang er det steget meget, siger direktør for Aarhus Letbane Michael Borre til TV2 Østjylland.
- En stor del af væksten skyldes i vores øjne væsentlig en forbedret service på rute L1 mellem Grenaa og Aarhus. Nu er der halvtimesdrift hele dagen, og der er også kommer flere tog til og fra Odder om aftenen.
DSB havde aldrig andet end timedrift, da statsbanerne drev Grenaa-banen.
- Væksten på L1 står alene for over 100.000 nye passagerer i 2024, og det er en pæn vækst. Vi har flere passagerer end både den gamle Grenaa-bane og den tidligere Odder-grisen, som kørte mellem Odder og Aarhus, siger Michael Borre.
Aarhus Letbane har haft en ambition om at nå ni millioner passagerer. Selskabet satser på at ligge et sted mellem otte og ti millioner årlige passagerer i 2030.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.