
AARHUS: I dag præsenterede Magistraten i Aarhus Kommune sit budgetforslag forud for de kommende budgetforhandlinger, oplyser rådmand Dorthe Laustsen (SF).
For andet år i træk står Aarhus Kommune over for en sparerunde, hvor det er nødvendigt at finde besparelser for 227 mio. kr. i 2012 og 300 mio. kr. i 2013-15 for fortsat at sikre balance i kommunens økonomi.
Dorthe Laustsen anerkender, at med de økonomiske rammer, som regeringen har udstukket, er det nødvendigt med endnu en sparerunde:
Sidste års sparerunde på 361 mio.kr. blev i høj grad gennemført via administrative besparelser og generelle effektiviseringer. Effektiviseringsmulighederne er derfor i stort omfang allerede gennemført.
Det betyder, at den kommende sparerunde ikke i samme omfang kan gennemføres uden, at borgerne vil opleve et fald i kommunens serviceniveau.
Magistraten foreslår i sit budgetforslag dannelsen af en udviklingspulje, der skal imødekomme de langsigtede økonomiske udfordringer gennem investeringer i bl.a. innovation, velfærdsteknologi, digitalisering og energibesparende tiltag.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.