Nu får midtjylland snart sit første krisecenter for mænd, kvinder og par, som søger tilflugt fra deres familie i æresrelaterede konflikter. Der bliver tale om et såkaldt safehouse med 12 pladser på en hemmelig adresse, og nye opholdssted skal være med til at aflaste centret på Sjælland, hvor der er 23 pladser. Det skriver TV2 Østjylland.
Hvert år må det sjællandske opholdssted afvise flere hundrede unge, som føler sig forfulgt af deres familie. Både i det nye safehouse i midtjylland og i det eksisterende på Sjælland gælder det i første omgang om at give tryghed.
- I første omgang kan vi jo give dem sikkerhed. Det er et sikkert sted, vi har her, og det bliver også et sikkert sted, vi får i Jylland, hvor der ikke er nogen, der kan komme ind i huset. Og så kan vi prøve at klæde dem på til en selvstændig tilværelse ved at prøve at hjælpe dem til, hvordan man skal gøre, når man er et individ i Danmark, som skal klare sig på egen hånd, for det bliver virkelighed for unge, som er flygtet fra deres familier, siger Anita Johnson, der er leder for RED Safehouse på Sjælland.
dc
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.