
ÆRØ: Et flertal i Ærøs kommunalbestyrelse har besluttet at indgå aftale om tilsagn på 72 mio. kr. med Trafikstyrelsen til bygning af to nye elfærger på den travle Ærøskøbing-Svendborg rute, oplyser kommunen.
Ærø Kommune, der i 2019 idriftsatte verdens længstrækkende elfærge, Ellen, er således hovedmodtager af pengene fra puljen, der skal fremme omstillingen af den danske færgeflåde.
Kommunalbestyrelsen skulle forholde sig til, om den ønskede at anvende de 72 millioner kroner, som i følge budgettet medfører en egenfinansiering på 336 millioner kroner. Efter en debat i salen blev tilsagnet givet, og budgettet godkendt, og Ærøfærgerne kan dermed gå i gang med det
konkrete arbejde.
I lighed med elfærgen Ellen, vil Ærøfærgernes nye færger bære stærkt præg af at være teknologisk innovative og banebrydende, både når det gælder selve færgerne, men også når det gælder landsiden, hvor store mængder strøm på kort tid skal leveres til den kraftige lader. Ligeledes venter arbejdet med at etablere og planlægge nye færgelejer og opmarchområder.
De nye færgers design og forretningsmodellen for udskiftningen skal løbende behandles af kommunalbestyrelsen frem mod efteråret 2022.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.