Sådan lyder udmeldingen fra Bente Sorgenfrey, formand for FTF.
Regeringens plan lægger op til, at der kan frigøres 3 mill. timer pr. år og der lyder jo stort. Men FTF's undersøgelser viser f. eks. at de offentligt ansatte FTF'ere bruger ca 60 mio timer om året til dokumentation og bureaukrati, skriver hun i sin blog.
De indtaster oplysninger til diverse hjemmesider, lister og oversigter, beskriver deres arbejdsindsats, skriver elevplaner og kvalitetsrapporter, registrerer ydelser på patienter, måler effektivitet, udarbejder CV'er for kontanthjælpsmodtagere, udsender varslinger, foretager kontroller osv. osv. Hvis blot en fjerdedel kunne fjernes ville det svare til 15. mio timer alene på FT- området. I det lys er regeringens mål sat meget lavt, og står slet ikke mål med behovet for at sikre tid til faglige vurderinger og bedre borgerkontakt.
Hertil kommer, at planen stort set kun går ud på at fjerne regler og bureaukrati, men forholder sig slet ikke til, at der er behov for at udvikle nye måder at styre og lede på i den offentlige sektor. Regeringens risikovillighed er på det punkt meget lille. FTF har konkret foreslået, at der skabes rum og støtte til langt flere eksperimenter og styringslaboratorier i den offentlige sektor, hvor ledere og medarbejdere får meget større frihedsgrader til at afprøve andre styringsformer med fokus på faglighed og kvalitet i opgaveløsningen. Det perspektiv er fraværende i regeringens plan. Det er trist.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.