Et prisloft på overskudsvarme har i flere tilfælde blokeret for, at fjernvarmeselskaber har kunnet investere i energieffektiviserende tiltag, der udnytter spildt energi.
Nu er et bredt flertal i Folketinget blevet enige om at ophæve prisloftet.
- Det er træls at hælde energi ud i luften, hvis den kan bruges til noget fornuftigt, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).
- Derfor har vi arbejdet i noget tid for at få fjernet prisloftet, og jeg er glad for, at der er enighed om det.
Bag aftalen står regeringen med SF, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre.
Prisloftet blev oprindeligt indført for at beskytte varmekunder mod, at fjernvarmeselskaber foretager investeringer i nye anlæg og teknologier, der vil fordyre varmeregningen for meget.
KL har tidligere i sit høringssvar til lovforslaget også kritiseret prisloftet.
Stopklods for tiltag
Loftet har dog vist sig at være en stopklods for investeringer i tiltag, der kan udnytte overskudsvarme fra eksempelvis store datacentre, hvor den overskydende varme fra tusindvis af computer-servere lukkes ud i luften.
Flere fjernvarmeselskaber har derfor råbt højt om, at de ville kunne udnytte energien bedre, hvis prisloftet blev fjernet.
Risikoen for en dyrere varmeregning er derfor ikke helt væk, erkender Lars Aagaard.
- Den er ikke annulleret, hvis varmeselskaberne opfører sig tåbeligt. Varmeselskaberne og industrien har ønsket friheden. Nu får de den, men de skal forvalte den ansvarligt, siger han.
Ministeren påpeger, at der dog stadig er en overordnet regulering af fjernvarmesektoren, som skal beskytte kunderne mod prisstigninger i det ellers monopollignende marked.
Netop de overlappende reguleringer har været en drivkraft for Venstre i afskaffelsen af prisloftet. Her siger klimaordfører Linea Søgaard-Lidell, at hun og partiet har kæmpet for afskaffelsen internt i regeringen.
- Der er regulering, der allerede ligger over fjernvarmen. Derfor har jeg anset det som en dobbelt regulering, siger Linea Søgaard-Lidell.
Måske højere CO2
Selv om et afskaffet prisloft kan betyde mere udnyttelse af energien, kan det faktisk også betyde en lidt højere CO2-udledning i en periode.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har vurderet, at afskaffelsen kan risikere at medføre en merudledning på 100.000 ton CO2 i 2030.
Det skyldes, at der er nogle produktioner, der stadig bruger fossile energikilder til at produceres deres energi. Hvis de kan sælge overskudsvarmen herfra til en højere pris, bliver de mere konkurrencedygtige.
Det kan føre til, at de øger produktionen, hvilket kan give en større CO2-udledning.
- Det er "downsiden" med aftalen, at der er den risiko, og det har alle partierne kigget ind i med åbne øjne, siger Lars Aagaard.
I takt med at produktionen i Danmark omstiller sig til at bruge vedvarende energi, vil risikoen for udledningen falde. Derfor regner ministeriet med, at merudledningen vil stoppe efter 2030.
Fortsat godkendelse i kommunerne
En konsekvens af afskaffelsen af prisloftet er større frihed for fjernvarmevirksomhederne til at indregne omkostninger forbundet med at udnytte overskudsvarme. I aftalen gøres der opmærksom på, det kan give højere varmepriser i nogle fjernvarmenet:
"Som følge heraf vil det fremadrettet påhvile ledelsen i fjernvarmevirksomhederne at løfte ansvaret for, at den fremtidige udnyttelse af overskudsvarme sker økonomisk ansvarligt og til gavn for forbrugeren", lyder det bl.a.
Det fremgår dog også af aftalen, at fjernvarmevirksomheden fortsat vil være omfattet af varmeforsyningslovens krav om, at forbrugerens varmepriser ikke overstiger, hvad de nødvendige omkostninger kan begrunde eller føre til urimelige priser.
Dertil vil fjernvarmevirksomhederne fortsat skulle have overskudsvarmeprojekter godkendt af kommunen i henhold til projektbekendtgørelsen, som det hedder.
Den aftalte model indebærer en lovændring, og at aftalepartierne noterer sig, at der arbejdes efter at fremsætte forslag i april og med virkning fra 1. juli 2025.
Se Aftale om afskaffelse af prisloft på overskudsvarme her.
/ritzau/cwa
Sidste afsnit under sidste mellemrubrik tilføjet kl. 10.50
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
