3F, der organiserer de privatansatte ambulancereddere i Danmark, har sendt et konfliktvarsel til Norsk Luftambulanse, som fra oktober skal stå for den nye lægehelikoptertjeneste med tre helikoptere. Selskabet har ikke dansk overenskomst, og de vil ifølge 3F ikke fortælle om løn- og arbejdsvilkår, skriver Beredskabsinfo.
- Det er ikke alene useriøst, men også uansvarligt, at Danske Regioner tildeler driften af noget så vigtigt som en dansk lægehelikopterkontrakt til en ny virksomhed uden først at sikre sig, at de helt grundlæggende og basale forhold er i orden - og ydermere til overpris, siger Palle Thirstrup, forhandlingssekretær i 3F.
Ifølge 3F er regionernes kontrakt med Norsk Luftambulanse op til 10 mio. kr. dyrere end de øvrige tilbud, ligesom de øvrige bydere havde sikret sig en dansk overenskomst, inden de afgav bud. Danske Regioner havde betinget arbejdsklausuler i kontrakten. Dermed skulle leverandøren og eventuelle underleverandører tilsikre, at løn, arbejdstid og andre arbejdsvilkår følger danske kollektive overenskomster.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.