"Imod alt i min natur":
Alligevel taler borgmester for centralisering på ét område

Vaskerobotter, tryghedsalarmer og faldsensorer. 

Ja, listen over velfærdsteknologier i de danske kommuner er lang - og de teknologiske virkemidler har gjort indtog på flere områder - herunder f.eks. ældreplejen. Fælles for dem alle er, at de har til hensigt at understøtte borgeren i deres dagligdag og samtidig frigive personaleressourcer -  til gavn for både borgere og medarbejdere. 

Og med den teknologiske udvikling i fremmarch åbner der sig fortsat nye muligheder. 

Men kompleks og ressourcetung lovgivning spænder ofte ben for implementeringen af flere tiltag, lyder det fra den konservative borgmester i Lyngby-Taarbæk, Sofia Osmani, der ærgrer sig over den store, administrative mur, der står i vejen for, at kommunerne kan høste de helt åbenlyse gevinster, som flere af teknologierne bringer med sig.

- Det er normalt ikke noget, jeg siger, da det strider imod alt i min natur, men implementeringsudfordringen er blevet så stor, at jeg helt undtagelsesvis vil tale for lidt mindre kommunalt selvstyre og en mere centraliseret tilgang, siger hun til DK Nyt. 

Og angiveligt er hun ikke alene om sin frustration. 

I 2023 har CareNet i samarbejde med Danish Care og Teknologisk Institut undersøgt, hvordan danske kommuner bruger og anvender velfærdsteknologi.

Ikke overraskende svarer over halvdelen af de 82 deltagende kommuner, at implementeringen i praksis er den største barriere, hvilket ligeledes var topscoreren ved de sidste to års undersøgelser. 

I KL er problemstillingen med den kommunale hovedpine også velkendt.

- Det er en udfordring, vi oplever, at rigtig mange kommuner har. Og det skal simpelthen blive lettere at navigere i, siger kontorchef for center for digitalisering og teknologi i KL, Pia Færch, til DK Nyt. 

Administrativt tungt 

Et godt eksempel på problemstillingen er ifølge borgmesteren sensorløsningen “RoomMate”, som bl.a. Lyngby Taarbæk har brugt lang tid på at implementere. Kort fortalt er der tale om en teknologi, der observere bevægelser i et rum og giver besked, hvis en borger er faldet. 

- Det betyder fx, at personalet ikke unødigt behøver at forstyrre beboeren - og det giver bedre søvn for borgeren og frigiver samtidig tid til andre vigtige opgaver, forklarer Sofia Osmani.

Men vejen dertil er lang og tungt reguleret. 

Først skal kommunen nemlig udarbejde en konsekvensanalyse, derefter skal den beskrive den behandling af persondata, som finder sted i systemet, påvise hjemmelsgrundlaget for behandlingen i serviceloven, GDPR-lovgivningen og dertilhørende administrative bekendtgørelser. 

- Det er en øvelse, der tager op mod 300 timer, og som forudsætter kompetencer, vi sjældent besidder internt i organisationen, fortæller Sofia Osmani og supplerer: 

- I en gennemsnitlig kommune som Lyngby-Taarbæk er der over 400 it-systemer og digitale løsninger – og vi skal foretage en lovligheds- og risikovurdering af alle dem, der behandler persondata, hvilket de fleste gør. 

Og det er et regnestykke, som får det til at løbe koldt ned af ryggen på borgmesteren:

- Jeg kan næsten ikke være i min krop over det, siger hun. 

Pia Færch stemmer i og forklarer, at flere velfærdsteknologier stiller snart sagt umulige krav til indkøbene:

- De skal kunne gennemskue alt, hvad der ligger bag teknologien - fra dataflows til lovgivning, og det er en meget vanskelig og tidskrævende opgave. 

En tidskrævende øvelse 

Det er naturligvis positivt, at de offentlige myndigheder skal passe godt på data, lyder det fra Sofia Osmani. Men opgaven er blevet for kompleks og tidskrævende. 

- Tænk, hvis det i stedet var sådan, at regeringens tiltag indenfor GDPR og cybersikkerhed også var målrettet kommunerne? Så slap vi for at skulle finde 98 lokale løsninger på samme udfordringer. Og så kunne vi måske også implementere et smart, lille stykke velfærdsteknologi som RoomMate uden at køre de helt store it-kanoner i stilling, lyder det fra borgmesteren. 

Hos KL har man heller ikke løsningen, men også her er man åben overfor en mere centraliseret tankegang. 

- Vi håber, at man vil arbejde for nogle reguleringer, der begrænser noget af det administrative arbejde og stiller flere krav til leverandørerne, siger Pia Færch, der fortæller, at KL har rettet henvendelse til digitaliseringsministeren, der virkede positiv.

- Men vi har stadig til gode til at se en løsning, siger hun.