Store forskelligheder hos omkring 43.000 unge uden job og uddannelse kalder på forskellige politiske løsninger. Men en statisk metode med at inddele de unge i 11 forskellige klynger, gør det mere håndterbart at arbejde med, lyder det fra Arbejdernes Erhvervsråd (AE), der står bag den såkaldte klyngeanalyse.
Et bredt politisk flertal i Folketinget, bestående af regeringen, SF, De Konservative og De Radikale, indgik onsdag en aftale om at afsætte over 1,3 mia. kr. frem mod 2025 for at få flere unge i job eller uddannelse. Aftalepartierne vil oprette et nationalt partnerskab kaldet Ungeløftet, hvor kommuner og virksomheder i endnu højere grad skal samarbejde.
De vidt forskellige udfordringer hos unge uden for uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet kalder på forskellige politiske løsninger, dem kan klyngeanalysen lette, er budskabet i AE-analysen.
11 forskellige klynger
De 11 klynger er grupperet ud fra, hvilke udfordringer de unge har, og der er store forskelle på udfordringerne og dermed løsningerne.
Den største klynge tæller 15.000 unge, svarende til næsten en tredjedel at de unge uden job og uddannelse. Sammenlignet med de øvrige ti klynger, så ligner denne største gruppe i højere grad unge, der er igang med job eller uddannelse, og de har få eller ingen målbare udfordringer.
Den næststørste klynge på 6.500 unge, svarende til lidt over 15 pct. er kendetegnet ved at have psykiske diagnoser som den primære udfordring.
Den tredjestørste klynge består af 4.400 unge, altså lidt over 10 pct., og her er der tale om unge med svær forædrebaggrund og svag faglighed.
De øvrige klynger har mellem 1.200 og 3.600 unge, der er karakteriseret ved flere forhold. Fx unge der både går i specialtilbud, har svag hjemmebaggrund og psykiske diagnoser. Eller unge, der både er anbragte, har psykiske diagnoser, og som har været ofre for vold eller overgreb. Eller unge med svag forældrebaggrund og kriminel løbebane.
Forskellige indsatster
Analysen konkluderer, at det er nyttigt at tænke i indsatser, der er målrettet de forskellige udfordringer i de forskellige klynger.
Når det fx gælder om at hjælpe unge med diagnoser, kan lettere adgang til specialpædagogisk støtte (SPS) på ungdomsuddannelserne gavne. Sideløbende med flere ressourcer til PPR i grundskole, ungdomsuddannelse og på rummelige arbejdspladser.
Unge med svag forældrebaggrund kan have gavn af stærke rollemodeller uden for familien; lærer, pædagog, fodboldtræner eller chef. Her bør der satses på indsatster, der tilskønner til fritidsaktiviteter, fritidsjob og mentorordninger.
De unge med flere risikofaktorer, der udgør halvdelen af alle uden job og uddannelse, har i højere grad brug for helhedsorienterede indsats med udgangspunkt i individuel vejledning og en fast kontaktperson. Denne kan hjælpe med at koordinere hjælp på tværs af beskæftigelsesindsatser og sundheds-, social- og uddannelsessektoren. Det gælder fx anbragte unge eller unge i kriminalitet.
Målrettede indsatser kræver store investeringer, og de skal også ses som sådan, konkluderer analysen. Det vil være dyrt for samfundet, hvis disse unge forblev uden for arbejdsmarkedet og skulle være på offentligte ydelser i store dele af livet. Så det er for disse unge, at afkastet af at få en uddannelse og et job er størst - både for samfundet og dem selv.
Se AE-analysen udafbejdet af chefanalytiker Troels Lund Jensen og stud- polit Adrian Høegh-Andersen her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
