
Som en del af en større udbygning frem til 2027 for over en mia. kr. skal såkaldt bundbeluftning nu bidrager til, at der sendes mindre spildevand ud i Øresund uden at have været igennem alle rensetrin.
Det oplyser Biofos, der vil sikre, at renseanlæggene også i fremtiden kan følge med de store vandmængder. Formand for Biofos' bestyrelse, Susanne Juhl, udtaler, at effekten vil kunne mærkes allerede fra 2023: bypass - altså overløb ved spidsbelastninger - reduceres med 80-90 pct.
Teknik- og entreprenørvirksomheden Wicotec Kirkebjerg A/S står for, at der fremover vil blive tilført luft ind i bunden af luftningstankene, som er store bassiner, hvor en del af renseprocessen foregår. I dag føres luften ind i toppen af luftningstankene.
- Formålet er at give plads til, at der kan blive renset mere spildevand på kortere tid. Det gør vi ved at speede renseprocessen op - uden at gå på kompromis med rensekvaliteten selvfølgelig, fortæller anlægschef Jan Henriksen.
Når udbygningen er færdig, vil mængden af udledt kvælstof til Øresund være reduceret med op til 200 ton årligt.
Datadeling
Sammen med Frederiksberg Forsyning, Glostrup Forsyning, Hofor, HTK Forsyning, Ishøj Forsyning og Novafos har Biofos også fundet en anden løsning på at håndtere kraftige regnhændelser.
Ved at dele data kan de sammen styre, hvornår spildevandet løber til renseanlægget. Teknologien testes nu på Biofos' ene renseanlæg, og de første resultater ser lovende ud. Løsningen er en billigere og mindre tidskrævende løsning end at bygge flere bassiner samt større rør og renseanlæg.
Desuden har Biofos udvidet sit samarbejde med DMI for at kunne forudsige, hvor meget regn og spildevand der skal behandles på renseanlæggene.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.