FREDERICIA: 'De omtalte handler, som Fredericia Skibsværfts advokat, Poul Hvilsted, forsøger at beregne grundpriser på, er gennemført dels på baggrund af vurdering fra en meget vel renommeret erhvervsejendomsmægler Sadolin og Albæk, ligesom alle lovgivningsmæssige krav i forbindelse med er overholdt til punkt og prikke. Der er altså ikke noget at komme efter'.
Sådan lyder Fredericia Kommunes svar, som er sendt til dknyt.
ADP A/S sendte sagen om salg af Kemira-grunden til godkendelse i 2008 hos SKAT og Transportministeriet. Med accept fra begge parter blev sagen sendt fra Transportministeriet til Kystdirektoratet, der er den behandlende myndighed. Hos sidstnævnte blev handlen af Kemiragrunden mellem ADP og Realdania endelig godkendt. Der er altså ikke noget at komme efter, mener Fredericia Kommune.
Forkerte oplysninger
'Hvad angår Fredericia Skibsværfts egen rolle i sagen, videregiver advokat Poul Hvilsted direkte forkerte oplysninger, idet han i sine beregninger antager, at ADP A/S skal afholde udgifter til oprydning på værftsgrunden. Dette er ikke korrekt. Værftet skal selv i henhold til kontrakten med ADP A/S betale for denne oprydning. Det har Poul Hvilsted overset i denne sammenhæng', skriver kommunen til dknyt.
Fungerende borgmester i Fredericia, Henning Due Lorentzen (S), siger i den sammenhæng:
- Jeg har læst den lange pressemeddelelse fra værftet, og for mig at se, er det en meget væsentlig fejl at skrive, at ADP skal rydde op, for det er ikke korrekt. Værftet har det fulde ansvar for at rydde op, så jeg synes, pressemeddelelsens indhold er noget tvivlsomt.
Henning Due Lorentzen tager oplysningen om, at konkurrencestyrelsen og kystdirektoratet inddrages, med sindsro.
- Jeg er helt tryg ved, at sagen ligger der, og jeg ser frem til, hvilket svar der kommer, siger han.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.